Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Pr. mandag den 21. september finder man hos Heras i Slagelses bybillede.
  • Pr. mandag den 21. september finder man hos Heras i Slagelses bybillede.

21.09.2026, 10:08

Heras udvider sjællandsk forretning

Heras Denmark A/S meddeler, at man som konsekvens af fortsat stigning i efterspørgslen, nu har valgt at udvide den sjællandske forretning, med etablering af afdeling i Slagelse.


Efterspørgslen efter lokal service og hurtigere adgang til sikringsløsninger får nu Heras Denmark til at åbne en afdeling i Slagelse, så man herfra kan sikre en tættere tilstedeværelse over for eksisterende og potentielle kunder i området. Valget af Slagelse er ikke tilfældigt. Heras har allerede kunder på hele Sydvestsjælland, og en del af kundegrundlaget strækker sig fra Korsør mod Lolland og over mod Fyn, fortæller Paw Jensen, der nu er afdelingsleder for Slagelse-afdelingen:

"Vi har gennem længere tid fået flere forespørgsler fra kunder på Sydvestsjælland, som gerne vil have os tættere på. For eksempel har boligselskaber efterspurgt en lokal løsning, hvor deres beboere selv kan hente nøgler. Slagelse ligger samtidig centralt i forhold til mange af de kunder, vi allerede har i området," siger Paw Jensen, der har 21 års erfaring fra sikringsbranchen, og siden 2019 stået i spidsen for Heras' afdeling i Kalundborg, hvoor han dengang begyndte alene, men vækstede afdelingen på fire år til ti medarbejdere. Nu skal erfaringerne bruges til at bygge afdelingen i Slagelse.

Slagelse-afdelingen skal fungere som et lokalt servicepunkt med mulighed for rådgivning, materialehåndtering og hurtigere respons på kundeopgaver. Afdelingen skal blandt andet håndtere mekaniske låse, adgangskontrol (ADK), alarmanlæg og TV-overvågning (TVO).

"I vores branche betyder nærhed meget. Kunderne har brug for at vide, at hjælpen er tæt på, når der opstår en akut situation. Den lokale tilstedeværelse gør det også lettere for vores montører at hente materialer og hurtigt rykke ud," siger Paw Jensen, og fremhæver, at udgangspunktet på mange måder er som ved etableringen i Kalundborg, hvor montører fra Heras' organisation på Sjælland således er tilknyttet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik