
16.09.2026, 10:48
HMS Networks har igennem datterselskabet HMS Industrial Networks SLU afgivet et købstilbud på spanske Robot S.A., som primært gør sig inden for bygningsautomation.
For at udvide HMS’ udbud inden for Building Automation, og skabe flere forretningsmuligheder i de spansktalende lande, har HMS Industrial Networks afgivet et købstilbud på Robot fra Palma de Mallorca.
Den spanske virksomheder har oparbejdet viden inden for primært bygningsautomation siden 1983, og udvikler og leverer Building Management Systems, BMS), som kan styre energiressourcer, komfort, belysning, vand og fællesarealer i større bygning. Den spanske virksomhed har i dag omtrent 65 medarbejdere.
Robot-paletten supplerer fint HMS’ nuværende produktbrand inden for bygningsautomation, og tilsammen kan de to produktporteføljer give en mere komplet løsning — fra kommunikationsgateways og HVAC-integration til værelsesstyring, energioptimering og styring af fællesarealer.
Opkøbet skaber samtidig vækstmuligheder uden for Robots nuværende markeder. HMS ser potentiale i at udnytte sit globale salgs- og supportnetværk til at bringe Robots gennemprøvede løsninger til hotelbranchen ud på flere markeder, herunder etablerede HMS-markeder som APAC og Mellemøsten, understreger Vice President David Garces:
“Vi ser også store muligheder i at udnytte HMS’ globale tilstedeværelse til at udvide Robots tilbud og dermed accelerere væksten for de veletablerede og gennemprøvede produkter, der allerede findes på markedet. Intesis- og Robot-produkterne vil tilsammen give et unikt tilbud inden for Building Automation til vores kunder i hotelbranchen, og vi glæder os til at byde alle Robots medarbejdere velkommen i HMS-familien, når tilbuddet er formelt afsluttet,” siger David Garces.
Da Robot er en børsnoteret virksomhed vil gennemførelsen af tilbuddet og afnoteringsprocessen fortsat tage noget tid. HMS har annonceret det offentlige købstilbud og vil fortsætte den formelle proces i overensstemmelse med de gældende spanske krav. Det forventes, at transaktionen gennemføres omkring 1. december. Når opkøbet er gennemført, forventes det at styrke HMS’ position inden for Building Automation og understøtte BA-divisionens vækstambitioner inden for attraktive vertikaler som hoteller og andre energikrævende bygninger.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: