
Et Energy-Saving System lanceres hos Hoyer i forbindelse med Sea Asia 2025-messen i Singapore. Hoyer ESS er designet til retrofit på eksisterende skibe og giver mulighed for at reducere energiforbruget fra motorer med mellem 40 og 65 procent, og samtidig sænke emissioner.
Hoyer Global Pte. Ltd. har ved Sea Asia 2025-messen i Singapore lanceret Hpyer ESS, som giver skibsredere, operatører og Fleet Managers adgang til en løsning, der kan reducere energiforbruget fra motorer med mellem 40 og 65 procent. Samtidig kan de sænke emissioner og forbedre den operationelle effektivitet – alt sammen uden at forstyrre skibets drift, fremhæver Palle Grankvist, der er Global Business Development Manager, Automation Solutions hos Hoyer.
"Hoyer ESS er ikke blot endnu et styresystem – det er en unik og skalerbar retrofit-løsning, der leverer konkrete og målbare resultater," siger Palle Grankvist om Hoyer ESS, som i en aktuel installation hos en europæisk skibsreder resulterede i årlige energibesparelser på mere end 1,4 millioner kiloWatttimer, brændstofbesparelser på 290 tons og CO₂-reduktioner på 628 tons – med en tilbagebetalingstid på under to år.
Hoyer ESS er designet til nem integration og kan installeres mens skibet er i drift, hvilket sikrer, at der ikke er nogen afbrydelser under sejladsen.
Lanceringen er en del af Hoyers strategi om at udvikle avancerede, automatiserede løsninger til motordrevne applikationer i marine-, industri-, HVAC- og energisektorerne. Tidligere i år opkøbte Hoyer den danske softwarevirksomhed NowiTek, hvis teknologi og brancheindsigt er kernen i Hoyer ESS.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: