Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Automatiktekniker Oskar Aksglæde Hegner er årets Danmarkmester blandt de deltagende lærlinge fra området. (Foto: Lasse Skov(SkillsDenmark)
  • Automatiktekniker Oskar Aksglæde Hegner er årets Danmarkmester blandt de deltagende lærlinge fra området. (Foto: Lasse Skov(SkillsDenmark)

25.04.2026, 17:48

Industriens Danmarksmestre er fundet

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af Danmarksmestrene i 48 forskellige fag, herunder ni inden for Industriens Uddannelsers områder.


Formand for SkillsDenmark Søren Heisel overrakte lørdag sidst på dagen medaljer til årets vindere ved de i alt 48 konkurrencefag ved DM i Skills 2026 sammen med borgmester Søren Smalbro fra årets værtskommune; Hjørring.

Industrien har kåret Danmarksmestre inden for automatiktekniker-, industriteknikere- inden for henholdsvis CNC-drejning og CNC-fræsning, karrosseritekniker-, klejnsmede-, personvognsmekaniker-, lastvognsmekaniker-, entreprenørmaskinmekaniker- og procesoperatørlærlingene.

Oskar Aksglæde Hegner fra Søborg er årets Danmarksmester inden for automatikteknikerne.  Han er til daglig i lære hos Kohberg Bakery Group og går på TEC i København.

Når det gælder procesoperatørlærlingene, så er det bedste hold to lærlinge fra Novo Nordisk;  Sissel Kaae Larsen og Silas Reichenbach Geisler, som begge følger undervisningen ved Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse.

Inden for industriteknerfaget var der ligeledes to vindere; én inden for CNC-drejning, og én inden for CNC-fræsning; og begge ligeledes nærmest på hjemmebane, henholdsvis Kasper Uhrbrand Christensen, Møllers Machining/EUC Nordvest og  Casper Andersen, Nordturn Maskinfabrik/Tech College Aalborg.

Bedst blandt entreprenørmaskinmekanikerne var Nikolaj Nymark Pedersen, Skovteknik.dk/HEG, mens det var Marcus Bugge Raasdal Jensen, Therkildsen Biler Hobro/College360,  inden for karrosseriteknikere, Peter Dyrmose Nielsen fra Rala Stål ApS/Tradium blandt klejnsmedelærlingene, Valdemar Nicolaj Boe Christiansen, Øens Autoværksted ApS/Syddansk Erhvervsskole blandt lastvognsmekanikerne og Victor Patscheider Jensby, Nielsen Car Group/College360, blandt personvogsnmekanikerlærlingene. 

Næste DM i Skills holdes i 2027 i Vejle.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik