Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
3P Third Party Testings specialer i akkrediterede brandtests og elektriske tests samt certificering af kabler og tilbehør er som led i et generationsskifte overtaget af DBI og FORCE Technology.
  • 3P Third Party Testings specialer i akkrediterede brandtests og elektriske tests samt certificering af kabler og tilbehør er som led i et generationsskifte overtaget af DBI og FORCE Technology.

18.06.2025, 15:32

Institutter overtager 3P Third Party Testing-aktiviteter

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut, DBI, og FORCE Technology, overtager aktiviteterne fra 3P Third Party Testing ApS.


De to GTS-institutter FORCE Technology og DBI har indgået en aftale med ejeren af 3P, som sikrer, at virksomhedens aktiviteter videreføres i Danmark. Aftalen indebærer, at FORCE Technology overtager og viderefører 3P’s elektriske tests og certificeringer, mens DBI overtager brandtestaktiviteterne.

Fra parterne udtrykkes stor tilfredshed med aftalen, som bevarer og videreudvikler vigtige test- og certificeringskompetencer på dansk grund. Begge institutter har allerede faglige positioner inden for henholdsvis elektriske tests og brandtests, hvilket gør dem til naturlige aftagere af 3P’s kerneaktiviteter, fremhæves det.

FORCE Technology styrker med overtagelsen sin position markant inden for test og certificering. Virksomheden overtager 11 specialiserede medarbejdere og mere end 200 kunder fra 3P og fordobler dermed sin forretning på området. Aktiviteterne bliver integreret i forretningsenheden Compliance & Product Testing, som er en del af FORCE Technologys godt 1.000 medarbejdere og omfattende testinfrastruktur i Norden.

Hos DBI betyder overtagelsen en udvidelse af brandtestområdet og en yderligere styrkelse af positionen som et førende nordeuropæisk brandtestinstitut. DBI beskæftiger i dag knap 400 medarbejdere og ser frem til at videreudvikle området med de nye aktiviteter.

FORCE Technology og DBI vil fremadrettet samarbejde tæt på kabeltestområdet, hvilket skal understøtte begge organisationers vækst og innovationskraft i et marked med stigende krav til dokumentation, sikkerhed og kvalitet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik