Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
DI-Teknik og Fors' fælles projektgruppe, der skal modernisere forsyningsselskabets ældre, ikke-understøttede systemer, og indsætte en helhedsløsning, som kan imødekomme både fremtidens krav og nutidens drift.
  • DI-Teknik og Fors' fælles projektgruppe, der skal modernisere forsyningsselskabets ældre, ikke-understøttede systemer, og indsætte en helhedsløsning, som kan imødekomme både fremtidens krav og nutidens drift.

13.08.2025, 16:42

Integreret SCADA-platform til Fors

Fors A/S har valgt DI-Teknik A/S som hovedleverandør på et strategisk projekt, der skal konsolidere og modernisere deres SCADA-systemer inden for vand, varme og spildevand, og øge driftssikkerhed, digital robusthed, bæredygtighed i forsyningsdriften samt efterlevelse af EU’s NIS2-direktiv.


DI-Teknik meddeler, at man er valgt som hovedleverandør på et omfattende projekt, der skal konsolidere og modernisere Fors’ SCADA-systemer på tværs af vand, varme og spildevand.

Projektets målsætning er, at der omkring én moderne platform, baseret på Siemens Simatic WinCC OA, sikres en sammenhængende, intuitiv og fremtidssikret teknisk drift, der lever op til og øge driftssikkerhed, digital robusthed, bæredygtighed i forsyningsdriften samt efterlevelse af EU’s NIS2-direktiv.

“Vi har længe haft et ønske om at samle vores tekniske drift på én fælles, integreret platform, der kan give os et styrket overblik og understøtte vores ambitioner om en datadrevet, fremtidssikret og bæredygtig forsyning. DI-Teknik har demonstreret forståelse for både kompleksiteten og optimeringsmulighederne i vores nuværende drifts- og SCADA-miljø,” fortæller Steffan Alexander Thule Madsen, der er chef for OT ved Fors.

Han suppleres af projektchef Morten Aabrandt Olsen, DI-Teknik:

“Det her projekt handler ikke kun om teknologi – det handler om at skabe en platform, der integrerer de nuværende ældre systemer og samler alt drift i en fælles platform der kan vokse med Fors og understøtte deres grønne og digitale rejse. Med Siemens WinCC OA som fundament sikrer vi ikke kun driftssikkerhed – men også dokumenteret NIS2-compliance i hele den tekniske infrastruktur,” fastslå Morten Aabrandt Olsen.

Projektet eksekveres frem til medio 2026, og omfatter i første omgang implementering af SCADA-platformen og udvalgte pilotanlæg. Fors understreger, at det er en investering i fremtiden, og ønsker at sende et stærkt signal om, hvordan offentlige forsyninger kan gå forrest i den grønne omstilling og samtidig leve op til EU’s krav om cybersikkerhed og digital resiliens.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik