
21.09.2025, 16:32
Snekkegear, frekvensomformere og pumper er tre af Brd. Klee A/S’ mest solgte løsninger hos Viborg Elektro, der er Klees lokale forhandler, som på årets HI-messe prioriterer at komme forbi Brd. Klee, som stiller op med hele tre stande i Herning.
Af: René Wibholdt
I det aktuelle Automatik & Proces - nr. 6/2025 - bringes en større reportage fra Viborg Elektro, som er en af Brd. Klees mange forhandlere rundt om i Danmark. Arbejdsopgaverne hos virksomheden er præget af stor variation, men fællesnævneren er, at der meget ofte er brug for produkter fra Brd. Klee:
”Den ene dag skal vi reparere en specialpumpe i en trykkerimaskine eller en kompressor i et traktorførerhus for en landmand.Den næste dag skal vi reparere et snekkegear, en elektromotor eller forbedre en eksisterende løsning hos en kunde med en ny frekvensomformer,” siger Klaus Østergaard til Automatik & Proces. Han driver Viborg Elektro sammen med Thomas Boldrup.
De to indehavere har ofte taget turen til HI-messen i Herning for at følge med i, hvad de forskellige producenter og grossister har af nyheder.
”Jeg kan godt lide at komme på messe og er især interesseret i, hvad der udviklingsmæssigt sker med frekvensomformere. Kan vi finde noget, der er rigtig smart, som kan skabe værdi for kunden, og som vi kan sælge her i forretningen, så har besøget været alle pengene værd,” siger Klaus Østergaard, forud for årets messe, hvor han glæder sig til at besøge Brd. Klee-standene i hal J og M.
Læs hele den spændende artikel om Viborg Elektro i online-version her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: