
11.07.2025, 07:54
Parker Hannifin har lanceret QDC026 FlatFit-luftvæskekøler, der er udviklet specielt til kompakte elektrificeringsapplikationer.
Med lanceringen af QDC026 FlatFit kan Parker nu tilbyde en luftvæskekøler, som kombinerer kombinerer en højtydende 850 Volt DC børsteløs motor med et slankt, pladsbesparende design, der gør den ideel til moderne køretøjer og kompakte maskiner, hvor installationspladsen er minimal, oplyser producenten.
Samtidig har QDC026 FlatFit en unik ventilatordrejemekanisme, der giver nemmere adgang til rengøring for at sikre optimal ydeevne og løget levetid.
QDC026 FlatFit udmærker sig ved at levere to til tre gange højere kølekapacitet ved den påkrævede vand/glykol-flowhastighed sammenlignet med QDC 12/24 Volt DC-serien, hvilket gør den til det bedste valg til inverter- og motorkølesystemer. Den kan ligeledes opnå den samme kølekapacitet på et væsentligt mindre installationsareal, hvilket imødekommer den stigende efterspørgsel efter kompakte løsninger til termisk styring.
Med en installationsdybde på kun 290 millimeter – der kan reduceres til 250 millimeter efter anmodning – giver dette kompakte design enestående fleksibilitet til integration på steder, hvor pladsen er trang, uden at gå på kompromis med ydelsen. Yderligere funktioner omfatter integrerede porte til sensorer og udluftning, et ventilatordrev monteret på en drejeramme for nem rengøring og IP68-klassificeret beskyttelse, der garanterer holdbarhed og modstandsdygtighed i barske driftsmiljøer, fremhæver Parker.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: