
Efter ti års fravær, så vil man i dagene 30. september til 2. oktober igen kunne finde Kramp Danmark på industrimessen, hvor der primært vil blive vist hydraulik- og transmissionsløsninger.
En netop leveret, specialdesignet Powered-By-Kramp-truck tager del i aktiviteterne på HI 2025, når den opstilles mellem hal E og Vest-indgangen, meddeler salgsdirektør Peter Søgaard, Kramp Danmark:
”Vi glæder os i Kramp til at vende tilbage til industriens førende messe. Der er sket meget i de ti år, vi har været væk, men industrisegmentet udgør stadig en betydelig del af vores kunder. Derfor har vi fyldt vores lastbil med varer til industrisegmentet og ser frem til gode dialoger om vores sortiment og digitale løsninger,” fortæller Peter Søgaard.
Inden for vil man primært vise hydraulik og transmission. Det gælder produkter såvel som løsninger, idet virksomheden arbejder tæt sammen med store aktører om specialdesignede værkstedsløsninger.
Det omfatter produkter fra Alfagomma, Gates, Optibelt, Danfoss, SKF, Rexnord, Shaeffler Ina/Fag, Camozzi, Donghua og Casappa med flere.
”Vi er en europæisk spiller i Kramp – og lige nu er vi blandt andet i gang med at udbygge vores position i Norden. Vi glæder os også til at tale om, hvordan vi i fremtiden kan yde endnu skarpere service til de industrikunder, der arbejder på tværs af Norden,” siger Peter Søgaard.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: