Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
KU-rektor David Dreyer Lassen:  ”Vi vil ruste Danmark til en tidsalder med AI”. (Foto: KU/Søren Svendsen)
  • KU-rektor David Dreyer Lassen: ”Vi vil ruste Danmark til en tidsalder med AI”. (Foto: KU/Søren Svendsen)

31.10.2025, 11:04

KU-rektor vil ruste Danmark til en tidsalder med AI

Med fredagens lancering af en AI-pakke, som skal hjælpe Danmark og Europa med at udnytte potentialet i kunstig intelligens på en ansvarlig og bæredygtig måde til gavn for flere vil Københavns Universitet, KU, medvirke til at ruste Danmark til en tidsalder med AI, fremhæver rektor David Dreyer Lassen.


Ikke siden internettet har en teknologi gjort så hastigt et indtog i dagligdagen, som det aktuelt er tilfældet med AI. I et vanvittigt tempo påvirker det samfundet og måden at leve på, og derfor lancerer KU fredag en særlig AI-pakke, hvis hovedambition er at gøre universitetets viden og kompetencer inden for AI mere tilgængelige for samfundet, så det kommer flere til gavn.

Således forener AI-pakken kræfterne under det tværgående initiativ UCPH AI for at styrke KU’s samlede bidrag til udviklingen af teknologien på et fundament af fri forskning, etik og demokratiske værdier, fremhæver KU-rektor David Dreyer Lassen:

”Vi vil ruste Danmark til en fremtid med AI. Som landets største universitet har vi et særligt ansvar for at bringe vores viden i spil, så Danmark og Europa kan præge udviklingen og udnytte AI’s potentiale på en ansvarlig og bæredygtig måde som er til samfundets bedste,” siger David Dreyer Lassen

Med AI-pakken vil universitetet også tage aktiv del i udviklingen og implementeringen af EU’s to  AI-strategier ApplyAI og AI in Science, der skal styrke Europas kapacitet til ansvarlig og avanceret brug af kunstig AI i forskning og industri. Desuden skal den medvirke til at skabe forbindelser mellem forskere på tværs af universiteterne.

”Med AI-pakken vil KU være en partner, der hjælper Danmark med at finde vejen i den enorme samfundsforandring som AI er. Og her er vores faglige bredde, som spænder fra kvanteteknologi og datalogi til filosofi, etik, kulturarv og jura vores største styrke,” siger prorektor Eva Hoffmann, KU's ansvarlige for forskning og innovation.

Et led i pakken er også at sætte gang i udviklingen af et efter- og videreuddannelses-initiativ, der skal styrke Danmarks kompetencer inden for AI og imødekomme det voksende behov for AI-forståelse i både den offentlige og private sektor. Der nedsættes således en styregruppe bestående af 14 fremtrædende forskere- og fagpersoner inden for AI på Københavns Universitet, som skal sætte den overordnede retning for arbejdet. Et arbejde, der i høj grad består af mere samarbejde med resten af Danmark og ude i verden:

”Vi har viljen til at stille vores bedste forskning og faglige bredde til rådighed. AI-pakken er en invitation til mere samarbejde og et løfte om, at vi vil bruge vores viden til at fremme en teknologi, der gør samfundet klogere, mere robust og mere menneskeligt,” fastslår David Dreyer Lassen.

Mandag den 3. november begynder iøvrigt konferencen "AI in Science 2025", som holdes i Bella Centret i København, og hvor Københavns Universitet er medarrangør.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik