Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
TCS-rapporten påpeger, at kun få virksomhedsledere vil lade AI træffe selvstændige beslutninger.
  • TCS-rapporten påpeger, at kun få virksomhedsledere vil lade AI træffe selvstændige beslutninger.

05.11.2026, 09:28

Kun få lader AI træffe selvstændige beslutninger

I en aktuel undersøgelse virksomhedsleder globalt fra Tata Consultancy Services, TCS, påpeges det, at viljen til at give teknologien større selvstændighed og beslutningsmandat er stærkt begrænset. Det gælder ikke mindst i Norden.


84 procent af virksomhedsledere globalt peger på øget produktivitet som den vigtigste forretningsgevinst ved anvendelse af kunstig intelligens, AI. 

Alligevel er der fortsat stor forsigtighed over for selvstændige systemer. Globalt tillader kun ti  procent, at autonome AI-agenter gennemfører beslutninger uden menneskelig godkendelse på tværs af flere forretningsområder. I Norden gælder det 17 procent, mens et flertal (54 procent) begrænser selvstændige beslutninger til foruddefinerede arbejdsprocesser inden for en specifik funktion, påvises det i rapporten "TCS Enterprise AI Study: Intelligence that is Real ", der bygger på interviews med over 1.300 beslutningstagere i 25 lande, herunder 112 ledere fra Sverige, Danmark, Norge og Finland.

Undersøgelsen viser desuden, at den tekniske infrastruktur til selvstændige agenter stadig er i et tidligt stadie. Kun 8 procent af nordiske virksomheder (9 procent globalt) angiver, at deres AI-agenter på sikker og kontrolleret vis kan koordinere arbejdsprocesser på tværs af virksomhedens centrale forretningssystemer.

Når virksomheder bevæger sig fra pilotprojekter til bredere drift, er det sikkerhed, risikostyring og Governance, der afgør valgene. Både i Norden og globalt rangeres det som den vigtigste faktor, foran omkostninger, tempo, enkelhed og adgang til nye modeller.

"Vi ser, at virksomheder gør konkrete fremskridt med at skalere AI. Men bevægelsen handler nu om at gå fra assisterende værktøjer til autonome handlinger, der er dybt integreret i virksomheden. Her er produktivitet den tydeligste drivkraft i dag. Samtidig holder organisationer bevidst igen af hensyn til sikkerhed, Governance og robusthed. Næste skridt handler derfor om at bygge de rette kontrolforanstaltninger og sikre en ansvarlig implementering," siger Amit Kapur, Chief AI and Services Transformation Officer hos TCS.

Se hele rapporten her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik