Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Nordland Automatics Toke Christensen ses her ved det aftagelige robothoved, hvor man på begge sider kan se gribeværktøjerne.
  • Nordland Automatics Toke Christensen ses her ved det aftagelige robothoved, hvor man på begge sider kan se gribeværktøjerne.

20.09.2026, 17:12

Løft af DKMi med fleksible robotter

Nordland Automatic A/S er en alsidig maskinbygger fra Nørresund, som aktuelt er i gang med en større automationsopgave hos en kunde i nabolaget; Dansk Maskinindustri A/S, DKMi, som primært er underleverandør inden for spåntagning metalbearbejdning, og skal have robotautomatiseret de seneste fire CNC-styrede maskiner med det krav, at maskinerne skal være maksimalt fleksible og brugervenlige.

Af: René Wibholdt


Medio august i år mødtes Automatik & Proces med maskiningeniør Toke Christensen fra Nordland Automatic A/S, der var i gang med at finpudse en robotløsning hos ligeledes nordjyske DKMi. 

Det er den anden af i alt fire robotløsninger, som maskinbyggeren skal færdiggøre i projektet i år, så DKMi, der udelukkende beskæftiger sig med spåntagende processer, kan komme i mål med deres seneste udvidelser i maskinparken, som herefter vil bestå af 19 CNC-styrede maskiner – både dreje- og fræsemaskiner, fortrinsvis fra DN Solutions, som i Danmark repræsenteres af Duroc Machine Tool fra Randers.

”Udfordringen for os ved de her opgaver er, at DKMi vil have, at industrirobotterne skal kunne håndtere flere forskellige emner og – afhængig af emnerne – køre ubemandet produktion. Derudover skal de være nemme at arbejde med, sådan at de kan betjenes af en operatør uden egentlig oplæring,” forklarer Toke Christensen i Automatik & Proces 7/2026. 

I den aktuelle case gælder det et CNC-drejecenter bygget med to spindler. Det betyder, at der kan drejes spån på to emner samtidig. Når den ene side af emnet er bearbejdet, tager 50 kilogram-robotten emnet og blæser det rent, inden det bliver fastgjort i den anden spindel og bearbejdet på den anden side. Herefter tager robotten det færdigbearbejdede emne ud af maskinen og placerer det på et emnebord i robotcellen, og sådan fortsætter processen. 

Læs hele den spændende reportage i onlineversion her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik