Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hos Teknologisk Institut er eksperterne overbeviste om, at der ligger et stort potentiale i at optimere vandforbruget og genanvende ressourcer fra spildstrømme. Teknologierne er der, men det kræver strategisk fokus og videndeling på tværs af branchen. (Arkivfoto)
  • Hos Teknologisk Institut er eksperterne overbeviste om, at der ligger et stort potentiale i at optimere vandforbruget og genanvende ressourcer fra spildstrømme. Teknologierne er der, men det kræver strategisk fokus og videndeling på tværs af branchen. (Arkivfoto)

14.02.2025, 16:44

Mere bæredygtig vandhåndtering er mulig

Teknologisk Institut har netop offentliggjort en omfattende rapport om vandhåndtering i den danske fødevareindustri. Rapporten afslører både betydelige barrierer og muligheder for innovative løsninger i industriens arbejde med bæredygtig vandteknologi.


Fødevareindustrien står over for stigende udfordringer med at håndtere vandressourcer bæredygtigt. I en aktuel rapport fra Teknologisk Institut kortlægges det, hvordan industrien herhjemme navigerer i spændingsfeltet mellem øgede miljøkrav og behovet for effektiv produktion.

Danmark har traditionelt været kendt for rigelige vandressourcer, men, der ses nu en bekymrende udvikling, med flere forurenede drikkevandsboringer, og vandforbrugende industrier som fødevareindustrien står over for et kritisk behov for innovation inden for vandteknologi, siger Lotte Bjerrum Friis-Holm, centerchef, Teknologisk Institut.

Hos Teknologisk Institut er man overbevist om, at der ligger et stort potentiale i at optimere vandforbruget og genanvende ressourcer fra spildstrømme. Teknologierne er der, men det kræver strategisk fokus og videndeling på tværs af branchen.

”Hvis ikke der er kendskab til mulighederne ude ved virksomhederne, bliver løsningerne heller ikke implementeret”, siger Jonathan Guld Christensen, der er ekspert i vandteknologi ved instituttet.

I rapporten angives det også, at 67 procent af virksomhederne ser miljømæssige fordele ved mere bæredygtig vandhåndtering, mens 64 procent ser økonomiske fordele. Det indikerer en voksende bevidsthed om vigtigheden af bæredygtig ressourcehåndtering i industrien.

Rapporten fremhæver, at teknologisk innovation og tilpasning til fremtidige reguleringer er blandt de mest udbredte målsætninger for virksomhederne. Dette åbner muligheder for nye samarbejder og innovative løsninger i sektoren.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik