Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Når man vil have rene sekundære råstoffer i en cirkulær økonomi, skal de skadelige stoffer findes og fjernes ved kilden, påpeger seniorkonsulent Anke Oberender fra Teknologisk Institut.
  • Når man vil have rene sekundære råstoffer i en cirkulær økonomi, skal de skadelige stoffer findes og fjernes ved kilden, påpeger seniorkonsulent Anke Oberender fra Teknologisk Institut.

12.11.2026, 13:52

Miljøkortlægning for praktikere

Teknologisk Institut har aktuelt udviklet en guide, der kan hjælpe praktikere med at finde farlige stoffer som PCB og tungmetaller og få dem fjernet.


PCB og tungmetaller kan sidde i samlinger og skjulte konstruktioner. Ofte skal der prøvetagning og laboratorieanalyser til at afgøre, hvor stofferne findes, og hvor meget der er.

Det er situationer som disse en aktuelt praktisk guide til miljøkortlægning skal hjælpe med at håndtere. Miljøkortlægning er en systematisk undersøgelse, der identificerer farlige stoffer. Guiden er udviklet af Teknologisk Institut som led i EU-projektet MOBICCON-PRO, og omfatter blandt andet erfaringerne fra opdateringen af EU's CDW-protokol.

Guiden følger arbejdet fra start til slut. Den kommer ind på, hvordan en miljøkortlægning planlægges og afgrænses, og herunder hvilke prøvetagningsstrategier der kan bruges. Den beskriver desuden praktiske saneringsmetoder, der spænder fra robotteknologi til højtryksrensning, samt de krav til sporbarhed, der gør det muligt at følge affald hele vejen til bortskaffelse eller genanvendelse.

"Guiden kan fungere som et overblik for erfarne praktikere, og den kan hjælpe dem, der er nye i faget, med at opbygge deres viden om, hvordan farlige stoffer identificeres og håndteres," siger seniorkonsulent Anke Oberender, Teknologisk Institut.

Som en del af projektet udvikler Teknologisk Institut desuden en app, der skal lette den komplekse arbejdsproces.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik