Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Palomats Area Manager Majbritt Svane ses her ved Palomat AMR 2.0.
  • Palomats Area Manager Majbritt Svane ses her ved Palomat AMR 2.0.

22.01.2025, 09:26

Mobile robotter flytter paller

Palomat vil i indeværende kvartal kunne påbegynde levering af systemet  Palomat AMR 2.0, der skaber kommunikation på tværs af mobile robotter og maskiner i virksomhederne.


Danske Palomat fra Mors lancerer i indeværende kvartal Palomat AMR 2.0, som er en standardløsning hvor mobile robotter og maskiner til at håndtere paller arbejder sammen. 

Med løsningen er det muligt at kommunikere med hinanden uanset hvilken mobil robot, der er tale om. Tidligere skulle der specialløsninger til, som krævede en produktudvikling ved hver mobile robot – en proces som både var tidskrævende og ikke mindst omkostningsfuld, fremhæver Majbritt Svane, der er Area Manager hos Palomat

At kunne håndtere paller automatisk er vigtigt for brugervirksomhederne. Manuel håndtering af paller koster nemlig ikke ’bare’ dyr tid, men belaster ofte medarbejderne med ensidigt, gentaget arbejde og øger risikoen for arbejdsskader, fremhæver Majbritt Svane:

”Vores nyudviklede Palomat bidrager både til et bedre fysisk arbejdsmiljø og til at booste produktionen rundt i Europas virksomheder, fordi den gør det både nemmere, billigere og mere effektivt for virksomhederne at kunne håndtere de tusindvis af paller, som skal flyttes i en moderne produktionsvirksomhed. Netop standardløsninger er det, virksomhederne higer efter. Et succeskriterium er en høj grad af ’Plug-&-Play’ i forbindelse med at automatisere og effektivisere arbejdet,” forklarer Majbritt Svane, om løsningen, som lanceres i løbet af årets første kvartal.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik