
04.11.2026, 13:48
En række innovative produktlanceringer er nu nomineret i kapløbet om at vinde priser ved Agromek Award Show tirsdag 24. november, hvor uddelingen af årets syv priser finder sted på førstedagen af Nordeuropas største landbrugsmesse i MCH Messecenter Herning.
Når Agromek 2026 Award Show løber af stablen senere på måneden, skal syv priser uddeles til de løsninger, som prisudvalget vurderer kan få størst betydning for landbruget og andre erhverv inden for landbrugsbranchen. De nominerede er udvalgt blandt de to- og trestjernede lanceringer, der er blevet vurderet og præmieret med stjerner som en del af Agromek Stars.
Der dystes i fire kategorier: 'Markredskaber og kornhåndtering', 'Staldmekanisering', 'Viden og service' samt 'Traktorer og høstmaskiner, energi, entreprenør, vej og park samt værksted, vedligehold og teknisk udstyr', I konkurrencen vil der være to priser i hver af de første tre kategorier, mens der er en enkelt pris på spil i den sidstnævnte kategori.
Dagen før Agromek åbner, besøger prisudvalget de nominerede på messen, og besigtiger udvalgte produkter, stiller spørgsmål til udstillerne og træffer på den baggrund beslutning om, hvilke der skal hædres med en Agromek 2026 Award.
De i alt syv vindere kåres ved Agromek 2026 Award Show på messens førstedag; tirsdag den 24. november klokken 11.15 på Hovedscenen i Hal D.
Agromek 2026 finder sted i MCH Messecenter Herning over dagene 24. til 27. november.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: