
07.04.2026, 07:44
Nordelektro A/S er nu tyske Trox' certificerede tekniske specialist, og kan derved give sine danske kunder bedre adgang til service og teknisk support, herunder understøtte producentens X-Cube-ventilationsaggregater.
Trox Danmark har indgået en samarbejdsaftale med Nordelektro, der tilknyttes som certificeret teknisk specialist på Trox-anlæg, idet salgsorganisationen i Danmark hidtil ikke tilbudt en udførende serviceorganisation. Nordelektro kommer her ind som producentens forlængede servicearm, der kan bistå en voksende kundeskare i Danmark med idriftsættelse, service og teknisk support, fortæller direktør Niels Christensen, Trox Danmark:
"Vi har kendt Nordelektro længe og gjort brug af deres kompetencer løbende. Nu vil vi gerne formalisere samarbejdet, fordi vi kan se, at vores volumen i Danmark bliver større. Vi ser det som en investering i at kunne yde en endnu bedre service over for vores kunder. Når vi kan henvise til en certificeret partner, som kender vores produkter og er uddannet i dem, så står kunderne stærkere," siger Niels Christensen.
Nordelektro løser en bred vifte af tekniske service- og installationsopgaver for kunder i industrien og servicerer elevatorer og bygningsautomatik i kontorbygninger, uddannelsesinstitutioner og hos boligselskaber.
Virksomheden har en langsigtet ambition om at blive landsdækkende med sit Teknisk Facility Management-koncept, der samler lovpligtige eftersyn, forebyggende vedligehold og reparationer af alle kundens tekniske anlæg. Her har det nye partnerskab med Trox et vigtigt strategisk sigte, fordi det åbner døren til nye kunder og udvider Nordelektros geografiske rækkevidde.
"Det er et partnerskab, der tilfører værdi på begge sider. Trox får et stærkere servicetilbud til sine kunder i Danmark, mens vi hos Nordelektro får adgang til dele af markedet, hvor vi ikke er i dag. Og når vi først er inde, så åbner det naturligt for en dialog om, hvordan vi kan skabe større værdi for kunden gennem vores TFM-koncept," siger direktør Michael Saxtoft fra Nordelektro.
Som led i partnerskabet vil servicemontører fra Nordelektro gennemgå certificeret træning og oplæring i Trox’ ventilationssystemerfor at blive klædt på til at håndtere idriftsættelse og service af kundernes anlæg.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: