Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
VM Tarms Sune Boelskifte ved den aktuelt udviklede gylletrailer; StarLine, der her er ved at blive klargjort til levering.
  • VM Tarms Sune Boelskifte ved den aktuelt udviklede gylletrailer; StarLine, der her er ved at blive klargjort til levering.

12.04.2026, 15:16

Nu også standard i VM Tarm-programmet

Vestjyske VM Tarm A/S er kendt for at producere kundetilpassede tankvogne, men nu udvides sortimentet med en standardiseret gylletrailer, idet man har lanceret StarLine-gylletank-modellen.

Af: René Wibholdt


StarLine hedder en serie af gylletrailere hos VM Tarm, oplyser firmaets tekniske chef Sune Boelskifte i det aktuelle Automatik  & Proces - nr. 3/2026 - og der er allerede solgt omkring et dusin af gylletrailerne, hvoraf de tre første netop er leveret. Det salgstempo bliver internt betragtet som en succes.

VM Tarm, der beskæftiger 320 medarbejdere, producerer blandt andet mælketankvogne, gylletanke, fodertanke, kemitanke og slamsugere. På årsplan bliver det til mellem 300 og 350 rullende enheder, der forlader den store matrikel i Tarm. 40 procent er lastbiler, 60 procent er påhængsvogne. Eksportandelen ligger på cirka 50 procent, men vil sandsynligvis stige de næste år, da VM Tarm som noget relativt nyt har ansat sælgere til udvalgte lande i Europa samt i Canada og USA.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

En stor del af løsningerne producerer virksomheden selv. Det pointerer Sune Boelskifte og ridser op, at gylletraileren produktionsmæssigt kan opdeles i fire dele; chassis/undervogn, råtank, rørføringer/pumpesystemer samt PLC-styring (fabrikat IFM anvendes).

”Vi bygger selv undervognen i rustfast stål med en forstærket bagende. Konstruktionen er jævnfør lovkrav lavet af sikkerhedsmæssige årsager i tilfælde af påkørsel bagfra,” siger virksomhedens Sune Boelskifte.

Læs hele den spændende artikel i online-version af Automatik & Proces 3/2026 her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik