
04.04.2025, 10:42
Odense Robotics og Canadian Robotics Council har på Hannover Messe 2025 indgået en partnerskabsaftale, som skal styrke robotsamarbejdet mellem landene.
Odense Robotics har i denne uge været i Hannover, og besøgt verdens førende industrimesse, der i år løb af stablen for 76. gang. Besøget omfattede særligt indgåelsen af en partnerskabsaftale med Canadian Robotics Council, som yderligere vil styrke robotsamarbejdet mellem Danmark og Canada, fastslår Odense Robotics' CEO Søren Elmer Kristensen
Han understreger, at denne aftale markerer et vigtigt skridt i retning af at styrke båndene mellem den danske og canadiske robotindustri, som igennem dette samarbejde vil udforske muligheder for fælles aktiviteter som eksempelvis fælles Workshops, hvor danske og canadiske robotteknologier præsenteres og idéer kan udveksles. Partnerskabet vil også kunne føre til fælles funding af gode idéer fremadrettet, til glæde for de to landes robotteknologiske virksomheder, understreger Søren Elmer Kristensen videre.
Odense Robotics har i forvejen en tradition for at opbygge strategiske samarbejder med førende internationale robotklynger. Disse partnerskaber har allerede åbnet flere muligheder for grænseoverskridende videndeling, forskningssamarbejde og forretningsudvikling.
Således ser Odense Robotics nu frem til at se, hvordan det aktuelt indgåede partnerskab udvikler sig og de muligheder, det vil åbne op for de danske robotindustrier.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: