
27.01.2026, 07:04
Den hidtidige hvidbog om cirkulær emballage fra 2022 er nu blevet opdateret, og dermed udsendt som Hvidbog om cirkulær emballage anden udgave.
Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave er en væsentlig opdatering af udgaven fra 2022.
Den er skrevet efter producentansvaret er trådt i kraft og med PPWR som konkret ramme, hvor cirkulær emballage nu er et konkret systemkrav og ikke blot en politisk ambition.
Det betyder blandt andet at hvidbogen nu giver en langt mere detaljeret gennemgang af materialekategorier og deres værdikæder, en klar kobling mellem emballagedesign, miljøgraduering og økonomi, konkrete anbefalinger til designvalg, der reducerer miljøbidrag og fremtidige omkostninger, et samlet overblik over EPR og PPWR, og hvad kravene betyder i praksis og et fælles fagligt fundament, der kan bruges på tværs af design, indkøb, compliance og ledelse.
Der er boglancering torsdag den 26. februar hvor forfatterne bag Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave præsenterer opdateringerne nærmere, oplyser Emballageretur og Center for Cirkulær Økonomi, der står bag udgivelsen i samarbejde med European Recycling Platform - Denmark og KLS PurePrint A/S – med støtte fra APPLiA Danmark.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: