
06.10.2025, 10:42
Ved Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut, DBI, har man etableret et Fire Detection Test Lab, der som det eneste laboratorium i Norden kan tilbyde akkrediterede tests af detekteringssystemer efter EN54-serien.
DBI har etableret et moderne laboratorium, kaldet ’Fire Detection Test Lab’, og udbyder nu akkrediterede tests af detekteringssystemer efter EN54-serien, fortæller Mathias Revall Delcomyn, der er daglig leder af laboratoriet.
"Vores nye testudstyr består af en topmoderne røgtunnel, kabiner til både varme- og kuldetests, en stød- og vibrationsenhed, et gaskabinet samt et Fire Test Room, hvor detektorerne udsættes for ægte ild og røg. Med dette set-up kan vi teste på tværs af en lang række påvirkninger, herunder røg, temperatur, fugtighed, vibrationer, vindhastighed og korrosion".
I DBI’s datterselskab; DBI Certification A/S, har man i mange år certificeret produkter i henhold til EN54-serien, men kunderne har hidtil manglet ét sted, hvor de både kunne få testet og certificeret deres produkter:
"Selv om DBI og DBI Certification er to selvstændige selskaber, gør det en markant forskel for producenterne, at vi arbejder under samme tag. Processen bliver hurtigere og mere effektiv, og det forkorter Time-to-Market for både danske og internationale detekteringsprodukter. Med etableringen af det nye laboratorium kan vi også reducere ventetiden på test og hjælpe kunderne hurtigere i mål," siger Mathias Revall Delcomyn, og tilføjer:
"DBI har haft et akkrediteret brandlaboratorium og udført akkrediterede brandtests i rigtigt mange år. Så det har vi helt styr på. Desuden har vi stort fokus på tætte partnerskaber med vores kunder. Det sikrer gennemsigtighed og en god dialog i hele processen – fra test til certificering".
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: