Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Parkers aktuelt lancerede anden generation af GVM210.
  • Parkers aktuelt lancerede anden generation af GVM210.

16.04.2026, 11:32

Parker lancerer GVM210

Parker Hannifin lancerer nu GVM210, Gen. 2, som er en videreudvikling af virksomhedens elmotorplatform, der er konstrueret til at hjælpe OEM'er og integratorer med at accelerere elektrificeringen af køretøjer på tværs af applikationer både på og uden for landevejen.


Den gennemprøvede Parker GVM210-platform leveres nu  i en opdateret anden generation, som er udviklet til at understøtte elektrificering på tværs af en bred vifte af køretøjskategorier til brug på og uden for landevejene, herunder materialehåndterings-, byggeri-, minedrifts-, landbrugs- og nyttekøretøjer samt specialbyggede platforme fremhæver Parker. 

I takt med at køretøjsproducenter skalerer elektrificerede platforme på tværs af alle sektorer, skal transmissionskomponenter levere høj ydelse i en mere kompakt formfaktor, samtidig med at pålidelighed, vedligeholdelsesvenlighed og global kompatibilitet opretholdes, fremhæves det i forlængelse af lanceringen af seneste generation.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

For at understøtte en række systemdesigns og kontrolstrategier tilbyders nu pigtail-stik i konfigurationer med 12 eller 16 ben. Stikket med 16 ben gør det muligt at bruge to PT1000-temperatursensorer i en separat tilstand, hvilket muliggør termisk beskyttelse af hele motoren med trefaset styring, selv når der behøves torsionskraft ved lav hastighed. Disse valgmuligheder er beregnet til at hjælpe OEM'er med at tilpasse motorfeedback og beskyttelsesfunktioner til deres inverterstrategi og krav til køretøjets drift, samtidig med at installationen forenkles.

Derudover udvides sikkerheden med strømstik som tilvalg, gennem understøttelse af HVIL-funktioner (High Voltage Interlock Loop), der hjælper producenter med at opfylde aktuelle forventninger til elektrificerede køretøjers sikkerhed ved at muliggøre interlock-strategier, fremhæver Parker Hannifins Market Manager Mobile, Electric Motion & Pneumatic Division, Bruno Jouffrey.

Til elektrohydrauliske pumpesystemer (EHP), der betjenes under barske forhold, styrker GVM210 i anden generation tætningen og den overordnede robusthed med en valgfri O-ring, der anbringes på den klargjorte motorflange, påpeger han videre. Disse slidstærke forbedringer optimerer modstanden i barske miljøer og yder bedre beskyttelse for hyppigt udsatte grænseflader, herunder en smurt notkobling, hvilket sikrer ensartet drift og forhindrer lækager mellem motor og pumpe samt støvkontaminering af fedtet i motormiljøet, fastslår Bruno Jouffrey.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik