Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Beckhoffs Power Measurement omfatter på hardwaresiden blandt andet  en særlig måleklemme, mens producentens TF8330 TwinCAT 3 Power Collector spiller en central rolle på softwaresiden.
  • Beckhoffs Power Measurement omfatter på hardwaresiden blandt andet en særlig måleklemme, mens producentens TF8330 TwinCAT 3 Power Collector spiller en central rolle på softwaresiden.

14.04.2026, 13:16

Plug-&-Play Power Measurement-løsning

Beckhoff lancerer en samlet Power Measurement-løsning, der gør det enklere og hurtigere at måle, overvåge og dele energidata fra elnettet. Ambitionen er at give både energiproducenter og andre aktører inden for lagring og distribution af energi et stærkere datagrundlag i et elnet, der bliver stadig mere decentraliseret og komplekst.


Solcelleparker, batterianlæg, mindre vindmøller og på sigt også elbiler, der kan levere strøm tilbage til nettet, betyder, at produktion og forbrug ikke længere er tydeligt adskilt, påpeger Beckhoff Automation ApS-direktør Michael Nielsen:

“Det er ikke længere kun de store kraftværker, der leverer ind på nettet. Der kommer flere og flere mindre producenter til, og det betyder, at man er nødt til at monitorere langt mere præcist, hvad der sker i det underliggende netværk. Et stabilt elnet forudsætter, at der hele tiden er balance mellem den energi, der produceres, og den energi, der bruges,” siger Michael Nielsen, i forlængelse af at moderselskabet introducerer en Power Measurement-løsning, der er "ready-to-go".

Løsningen kan overvåge spænding, frekvens og andre elektriske værdier tættere på både produktion og forbrug – og levere dataene videre til de aktører, der har brug for dem

I Europa er frekvensen i elnettet stabilt omkring 50 Hertz.Hvis der produceres for lidt strøm i forhold til forbruget, falder frekvensen. Hvis der produceres for meget, stiger den. I begge tilfælde er det et tegn på ubalance, og hvis udsvingene bliver for store, kan nettet i værste fald kollapse.

“Frekvensen er i virkeligheden det mest direkte signal på, om nettet er i balance. Begynder den at bevæge sig væk fra 50 Hertz, skal der reageres meget hurtigt,” siger Michael Nielsen.

Beckhoffs Power Measurement-løsning består af både hard- og software. På hardwaresiden bruges blandt andet en særlig måleklemme, som kan monteres direkte på eksisterende kabler i transformerstationer - uden omfattende ombygning. Måleklemmerne registrerer det magnetfelt, der opstår omkring lederen, og på baggrund af disse målinger kan systemet beregne en lang række elektriske værdier som strøm, spænding, effekt og frekvens.

På softwaresiden spiller Beckhoffs TF8330 TwinCAT 3 Power Collector en central rolle. Hvor brugerne tidligere selv måtte programmere, kan man nøjes med at konfigurere standardiserede funktioner.

Beckhoffs løsninger bygger på åbne standarder, og derfor kan man integrere bredt uden at være låst til én bestemt struktur.

Selv om Beckhoff stadig ser området som et nyt segment, er ambitionen klar. I Tyskland er de første systemer allerede solgt, og i Danmark vurderer virksomheden, at markedet er modent til at blive bearbejdet mere aktivt.

“Der er et stort marked på vej. Det hænger tæt sammen med udviklingen i energisystemet, hvor der kommer flere aktører til, flere decentrale energikilder og et voksende behov for fleksibilitet.

Med et langt mere intelligent elnet og mange nye producenter og forbrugere, der både kan tage og levere strøm, har vi i Danmark og andre lande behov for at monitorere frekvensen i elnettet hurtigere og mere præcist end før,” siger Michael Nielsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik