Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Endress+hauser-CEO dr. Peter Selders kan se tilbage på et 2025 med rekordstor omsætning.
  • Endress+hauser-CEO dr. Peter Selders kan se tilbage på et 2025 med rekordstor omsætning.

24.04.2026, 14:26

Positive resultater hos Endress+Hauser

Schweiziske Endress+Hauser genererede for første gang en omsætning på over fire milliarder euro i 2025. Der er blandt andet god vækst i den integrerede SICK gasanalyse- og gasmåleteknologi.


På verdensplan skabte specialisten inden for måle- og automatiseringsteknologi Endress+Hauser globalt arbejdspladser og investerede samtdig i 2025 på et rekordniveau. Virksomheden bevarede en solid rentabilitet trods stærke negative valutaeffekter på omsætningen og bundlinje, oplyser CEO dr. Peter Selders fra hovedsædete  i Basel i Schweiz. 

Under de givne omstændigheder har man opnået det bedst mulige resultat i 2025, påpeger Peter Selders videre.

Koncernens nettoomsætning steg med 7,2 procent til 4,01 milliarder euro. Rekordnivniveauet for omsætningen skyldtes blandt andet udvidelsen af Endress+Hauser-produktsortimentet gennem indlemmelsen af SICK’s sortiment inden for gasanalyse- og gasmåleteknologi.

Negative valutaomregningseffekter kostede Endress+Hauser omkring 3,3 procentpoint af væksten, ligesom virksomheden også mærkede effekten af tilbageholdenhed med investeringer i den kemiske industri. 

Til gengæld oplevede man et positivt momentum fra AI-boomet: Køle- og energisystemerne i stadig flere datacentre kræver en stor mængde måleinstrumentering. 

Koncernen åbnede nye faciliteter ved sine produktions- og udviklingslokationer i Waldheim og Nesselwang i Tyskland. Virksomhedens anlægsinvesteringer over de seneste fem år beløber sig til i alt 1,4 milliarder euro, og når det gælder innovative lanceringer, så introducerede virksomheden i 2025 hele 41 produkter, og indsendte 294 førsteanmeldelser til patentkontorer over hele verden.

I 2026 sigter Endress+Hauser mod at opnå en vækst i det midterste en-cifrede procentinterval og skabe yderligere 250 arbejdspladser, trods usikkerhedsfaktorer globalt, fastslår Peter Selders: 

“I denne situation vil vi fokusere på det, der har gjort os stærke tidligere: at forblive tæt på markedet og vores kunder, at være en pålidelig leverandør af høj kvalitet, at udvide vores netværk og portefølje samt at udvikle nye forretningsmuligheder. Vi bevarer vores fokus på vækst”. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik