
06.10.2026, 07:32
Blandt produktlanceringerne hos KH-Technic ApS i forbindelse med FoodTech 2026, er den aktuelt tilføjede repræsentation for irske Procons pumpeteknologier i både Danmark og Norge.
I forbindelse med FoodTech 2026, der holdes 27. til 29. oktober i MCH Messecenter Herning, er KH-Technic på plads, og fremviser produkter fra blandt andet den aktuelt tilføjede samarbejdspartner, Procon, og producentens sortiment af rotationsingepumper, lækagefrie magnetisk koblede pumper og gearpumper til krævende industrielle applikationer.
Det kan eksempelvis være i professionelle kaffemaskiner såvel som øvrige drikkevaresystemer, køleanlæg samt medicinsk og laboratorieteknisk udstyr, hvor præcision, driftssikkerhed og lang levetid er afgørende, fremhæver KH-Technic forud for messedeltagelsen.
KH-Technic kan levere Procon-løsningerne med motor og relevante certificering, herunder NSF, RoHS og REACH, ligesom partnerskabet med Procon tilsikrer kunderne i Danmark og Norge adgang til et bredt produktsortiment, kombineret med lokal teknisk rådgivning og support, fremhæver KH-Technic.
Der vil også være adgang til det øvrige sortiment på standen, herunder firmaets fødevaregodkendte ventiler, fittings og slanger anvendes til andet end kaffemaskiner, og således vil KH-Technic være repræsenteret med løsninger målrettet bryggerier, læskedrikke, mejerier og andre procesanlæg, understreges det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: