
02.03.2026, 09:56
Technicon A/S meddeler, at Hobro-virksomhedens internationale salg nu styrkes med ansættelsen af Quentin Morchoisne som Technical Sales Manager inden for særligt Life Science-segmentet.
Det er Technicons ambition at øge positionen på verdensplan, og derfor tillknyttes nu Quentin Morchoisne som virksomhedens Technical Sales Manager.
Det bliver Quentin Morchoisnes hovedansvar at drive salg og præsentere de fordele og gevinster, som Technicon-robotløsninger giver, især til de globale Life Science- og Life Tech-brancher.
Han har netop sin baggrund her, og igennem flere omgange vist sin evne til at opbygge internationale relationer i segmentet, fremhæver Technicon.
Han kombinerer teknisk indsigt, en analytisk tankegang og gode salgsfærdigheder, og han har arbejdet med akademiske, biotek- og farmaceutiske kunder i Frankrig, og senest været ansvarlig for at drive salgsstrategi for organoid- og 3D-cellekulturløsninger og hjulpet farmaceutiske, biotek- og akademiske forskere med at erstatte dyreforsøg med menneske-relevante in vitro-modeller.
Derudover har han ledet et fransk salgsteam, hvor han har styret nationalt salg af celletællings- og analysesystemer og dermed fremmet udbredelsen på tværs af biotek-, farmaceutiske og akademiske institutioner.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: