
04.09.2025, 10:24
Fødevareproducenter over hele kloden er målgruppen for raslyseringsteknologien fra nordjyske Lyras, der kan identificere eventuel tilstedeværelsen af Listeria Monocytogenes i fødevareproduktionen.
Tilstedeværelsen af Listeria monocytogenes i fødevareproduktion af f.eks. fisk, kød og ost er en betydelig udfordring for fødevareindustrien med alvorlige konsekvenser for både produktsikkerhed og folkesundhed. Bakterien giver nemlig risiko for udbrud af den livsfarlige sygdom listeriose.
Med raslysering elimineres bakterier i fødevareproduktion, samtidig med at smag og kvalitet bevares. Teknologien kan blandt andet bruges til at sikre fisk, kød, ost og saltlage, som er en vigtig del af osteproduktionen, og er så effektiv og skånsom, at den også kan anvendes til at sikre produktionen af råmælksost, hvor den eliminerer uønskede mikroorganismer i den rå mælk, mens både kvalitet og smag bevares, fremhæver Lyras-CEO Mark Kalhøj Andersen:
”Listeria er en ekstremt robust mikrobe. Den kan overleve selv i den saltholdige lage, der bruges i osteproduktionen, så lagen kan blive et reservoir for kontaminering og en kilde til spredning af bakterier. Vores tests viser, at raslysering dræber den effektivt. Det gør teknologien til et stærkt værktøj for producenter, som ønsker at beskytte forbrugerne,” siger Mark Kalhøj Andersen.
Raslyseringsteknologien giver også mulighed for at overholde de nye EU-krav til fødevaresikkerhed, som de stigende forekomster af blandt andet listeria har udløst. Særligt når kravene skærpes i juli 2026, kan raslysering blive et vigtigt redskab, fordi teknologien effektivt dræber listeria direkte i eksempelvis mejeriernes saltlage – uden at ændre på produktionsprocesserne. Det beskytter både forbrugere og fødevarevirksomheder, som undgår at måtte kassere store partier fødevarer på grund af uønskede bakterier.
Raslysering kombinerer UV-lys, der effektivt inaktiverer bakterier, medet kontrolleret turbulent flow i væsker, som bruges i fødevareproduktion. Under behandlingen ledes produktet (for eksempel mælk, valle, procesvand eller saltlage) gennem et særligt turbulent flow, der sikrer, at alle dele af væsken eksponeres for UV-lyset, så mikroorganismer elimineres. Samtidig bevares fødevarens naturlige vitaminer, enzymer og proteiner.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: