Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Redskabet mod udvaskning af kvælstof er eksempelvis en 200 kilogram tung landbrugsdrone, der ikke kun skal kunne erstatte traktoren, når markerne er våde, eller majsen står højt. Den skal også kunne konkurrere på økonomien, fremhæver projektpartnerne i N-Drone. (Foto: Teknologisk Institut)
  • Redskabet mod udvaskning af kvælstof er eksempelvis en 200 kilogram tung landbrugsdrone, der ikke kun skal kunne erstatte traktoren, når markerne er våde, eller majsen står højt. Den skal også kunne konkurrere på økonomien, fremhæver projektpartnerne i N-Drone. (Foto: Teknologisk Institut)

22.10.2026, 09:52

Redskab mod udvaskning af kvælstof

Forsøg med særlige kæmpedroner skal afdække, om såning af efterafgrøder og bladgødskning af majs, kan klares fra luften mere præcist og på tidspunkter, hvor traktorer ikke kan køre i markerne. Formålet er at begrænse udvaskning af kvælstof til vandmiljøet., fremhæver Teknologisk Institut, der leder projektet N-Drone.


I projektet N-Drone vil man nu udføre forsøg med kæmpedroner, og se, om de kan så og gødske på et tidspunkt, hvor effekten på vandmiljøet er størst, fortæller  seniorkonsulent Thomas Nitschke, der også er droneekspert på Teknologisk Institut:

"Hvis det lykkedes, kan det give bedre udnyttelse af gødningen – og derved mindre udvaskning til vandmiljøet – samt højere udbytte. Vi vil også undersøge om det kan ske til lavere omkostninger pr. hektar end traktorbårne redskaber," siger Thomas Nitschke

Han påpeger videre, at det handler om timing. Sår landmanden sine efterafgrøder i juli inden høst af kornet på marken, får de en tyvstart til at etablere stærke rødder, der suger overskydende kvælstof op fra jorden. Bladgødsker han sine majs sent under blomstring, kan han udnytte kvælstoffet bedre. Begge dele minimerer udvaskningen til vandmiljøet. Men ingen kan køre en stor traktor umiddelbart efter en regnbyge eller i en til to meter høj majsmark uden at skade sine afgrøder.

"Dronen kan løse disse dilemmaer. Den flyver ganske enkelt over problemerne. Fra luften kan den så og gødske på det agronomisk mest optimale tidspunkt, uafhængigt af kørespor eller våd jord," siger Thomas Nitschke.

N-Drone bygger på internationale erfaringer, som nu tilpasses danske dyrkningsmæssige forhold. Når projektet slutter, skal løsningerne være klar til kommerciel brug på store arealer. Projektet vil også udvikle vejledningsmateriale og demonstrationer, som kan hjælpe landmænd med at implementere teknologierne.

"Vores mål er ikke kun at vise, at det kan lade sig gøre i praksis, men at levere en køreklar, økonomisk attraktiv løsning, som landmænd og maskinstationer kan tage i brug," siger Thomas Nitschke.

Projektet er støttet af Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram, ledes af Teknologisk Institut i samarbejde med Vestjyllands Andel, Scandinavian Drone Solutions og Seges Innovation.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik