Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Blichfeld har løsninger, som er gennemprøvet i Egypten for at reducere ydelsestab på solcelleparken Benban Solar Park.
  • Blichfeld har løsninger, som er gennemprøvet i Egypten for at reducere ydelsestab på solcelleparken Benban Solar Park.

23.09.2025, 11:44

Reducerede ydelsestab på solcellepark

Blichfeld Power & Measurements A/S vil på årets industrimesse i Herning blandt andet vise, hvordan man konkret kan monitorere output i realtime, og dermed reducere ydelsestab i eksempelvis solcelleparker.


40 kilometer nord for Aswar i Egypten er der bygget en 37 kvadratkilometer stor solcellepark, med navnet Benban Solar Park, der har et output på 1.800 MegaWatt, og som er drevet af forskellige operatører. 

Egypten modtager i dag 90 procent af deres energi fra olie og gas, men er i gang med at få øget deres produktion af solenergi, og derfor handler det også om at begrænse ydelsestab, som ofte skyldes variationen i outputtet.

Det kan være grundet skift i intensiteten af solstrålingsenergien, som modtaget af PV-paneler, teknisk forringelse af elementer som DC-bus og omformere med videre, støv og sand på solcellemodulerne, der blokerer sollyset eller fotoelektrisk konverteringseffektivitet forårsaget af modulernes bagtemperatur, oplyser Blichfeld.

Driftseffektiviteten af hele PV-stationen kan optimeres ved løbende at rense panelet for at forbedre procentdelen af solstråling, der når PV-panelerne, og gennem monitorering af output fra PV-stationen i  realtime, så man hurtigt kan gribe ind, og kompensere for udsvingene.

Hertil rummer Blichfeld-programmet også løsninger, som har fundet god anvendelse,  såsom DustIQ, der angiver hvornår og hvilke solceller, som skal rengøres,  CMP10-pyranometer, der er i henhold til Iso 9060:2018, og kræver lav vedligehold, samt SOLYS2 Sun Tracker, som kan fortælle præcist hvor solen befinder sig så solceller kan indstilles til maksimalt output, fremhæver firmaet, som i Herning udstiller i hal G.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik