Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Essential Robotics med Anton Jørgensen, Emil Månsson og Rasmus Junge i spidsen kan nu indtage Teknologisk Instituts robotinkubator.
  • Essential Robotics med Anton Jørgensen, Emil Månsson og Rasmus Junge i spidsen kan nu indtage Teknologisk Instituts robotinkubator.

18.09.2025, 13:12

Robot kan frigøre tusindvis af timer på hospitaler

Essential Robotics har udviklet en autonom, mobil robot til transport af tomme hospitalssenge, og er nu blevet udvalgt af Odense Robotics StartUp Fund til en plads i Teknologisk Instituts robotinkubator.


Den danske Startup Essential Robotics' mobile robot til transport af tomme hospitalssenge kan frigøre tusindvis af timer på travle hospitaler, fremhæver Odense Robotics.

Virksomheden er derfor blevet udvalgt af Odense Robotics StartUp Fund, hvor robot- og dronestartups fra Danmark og udlandet får adgang til Soft Funding, mentorer og et dedikeret inkubatormiljø hos Teknologisk Institut i Odense, påpeges det videre.

Anført af Essential Robotics' Anton Jørgensen, Emil Månsson og Rasmus Junge kan firmaets robot udvide konceptet til andre lande i fremtiden, og ser et enormt potentiale for robotteknologi på hospitaler generelt:

"Som en del af inkubatoren håber jeg, at vi kan presse konceptet frem − specielt i forhold til det kommercielle og udvide vores forretningsmodel og ekspandere i Danmark og muligvis også andre lande," fortæller Anton Jørgensen, og fortsætter:

"God sundhedspleje er pålidelig og effektiv, og vejen til det går gennem robotteknologi. Vi prøver at bringe vores robotløsning ud i verdenen. Det at være en del af inkubatoren placerer os lige ved siden af nogen, der allerede har gjort det før," fastslår Anton Jørgensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik