
01.09.2025, 08:42
Parker Hannifin introducerer SCPSDI. Der er producentens næste-generations trykafbryder, udviklet til permanent seriebrug i krævende industrielle applikationer, fremhæves det.
Parkers SCPSDI er i stand til at kombinere et innovativt design med forskellige forbindelsesmuligheder, og er derved anvendlig i en vifte af brancher, såsom industrielt produktionsudstyr, tunge maskiner, elproduktion og transport.
Trykafbryderen giver en robust trykomkobling, med minimalt vedligehold, mens en intuitiv grafisk grænseflade sikrer betjeningen. Brugerne vil derudover drage fordel af trykafbryderens forbedrede diagnosticerings- og overvågningsfunktioner, stabilitet og holdbarhed samt forenklet installation og idriftsættelse, fremhæves det.
SCPSDI registrerer tryk ved hjælp af en målecelle. Funktionsfejl signaleres og kan behandles yderligere. Metalhuset indeholder ingen bevægelige pakninger, hvorved man opnår pålidelig drift selv i barske industrimiljøer, fremhæver Parker.
Afhængigt af versionen kan den analoge udgang konfigureres som enten en skiftestrømsudgang (0 til 20 milliAmpere eller 4 til 20 milliAmpere) eller en spændingsudgang (0 til 10 Volt). Derudover er I/O-Link-kommunikation integreret som en standardfunktion, hvilket giver mulighed for gnidningsløs integration med moderne automatiseringssystemer.
SCPSDI fås i adskillige versioner, der opfylder forskellige applikationskrav, med trykområder fra 4 bar op til 600 bar, muligheder for indvendigt eller udvendigt gevind og modeller med kun afbryderudgange eller kombineret med analog udgang.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: