
26.10.2025, 17:19
Saxe Hansen A/S har specialiseret sig i at udvikle løsninger med seks-aksede robotter til sprøjtestøbemaskiner. Robottilpasningen er placeret i Randers, og har status som hele Saxe Groups automatiseringscenter.
Af: René Wibholdt
Tidligere stod en ”indhegnet” robot typisk placeret ved siden af en plastsprøjtestøbemaskine. Nu har Saxe Hansen udviklet sit eget design, som R&D Manager Morten Møller, Saxe Hansen, netop har vist frem for Automatik & Proces i forbindelse med en artikel i den aktuelle udgivelse - nr. 7/2025:
”Netstal vil gerne sælge anlægget som en komplet enhed, derfor har vi udviklet det nye design, hvor vores automationsdel er integreret i. For os betyder det, at vi fremover får solgt vores automationsløsninger som en handelsvare hos Netstal, og det kan vi kun være meget tilfredse med,” siger Morten Møller.
Rammen bliver samlet i Randers, hvor automationsdelen bliver bygget ind i Netstal-anlægget. Senere i montageprocessen bliver sprøjtestøbemaskinen installeret. Den del varetager Saxe Hansen også, hvis leverancen vel at mærke gælder en kunde i Norden.
Omdrejningspunktet i automationsløsningerne er seks-aksede industrirobotter fra Stäubli, som udtager de færdige emner og placerer dem i en bakke. Bakken, der har nummererede små rum, er konstrueret på en måde, så den fungerer som en skuffe, der kan trækkes ud på forsiden af anlægget, så udtagning af emneprøver ikke stopper produktionen.
Se hele den spændende artikel i onlineversion her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: