Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
SICK og Endress+Hauser har lanceret deres strategiske partnerskab inden for procesautomation. Teknologi til gasanalyse og flowmåling er nøglen til bæredygtig transformation.
  • SICK og Endress+Hauser har lanceret deres strategiske partnerskab inden for procesautomation. Teknologi til gasanalyse og flowmåling er nøglen til bæredygtig transformation.

08.01.2025, 12:12

SICK og Endress+Hauser i strategisk partnerskab

Et strategisk partnerskab hvor SICK's teknologi inden for gasanalyse og flowmåling er en integreret del af instrumenteringsporteføljen hos Endress+Hauser har set dagens lys. 


SICK og Endress+Hauser samler kræfterne inden for procesautomation, meddeler producenterne.

Det sker gennem et strategisk partnerskab inden for procesautomation, hvor SICK's teknologi inden for gasanalyse og flowmåling nu er en integreret del af instrumenteringsporteføljen hos Endress+Hauser, så virksomheder inden for procesindustri kan opnå øget support ved stigende anlægseffektivitet, beskyttelse af miljøet og nedbringelse af CO2-aftrykket, fremhæves det.

Som et resultat af det strategiske partnerskab bliver omkring 800 salgs- og servicemedarbejdere overført fra SICK til Endress+Hauser på tværs af 42 lande. Samarbejdet inden for procesautomation gør det muligt for kunderne at få adgang til et større sortiment af produkter fra en enkelt kilde og få fordel af øget ekspertise inden for gasmålingsteknologien. 

Produktion og yderligere udvikling af gasanalysatorer og flowmålere samles under en paraply kaldet "Endress+Hauser SICK GmbH+Co. KG". SICK og Endress+Hauser ejer hver 50 procent af denne Joint Venture fra og med 1. marts 2025. Virksomheden vil beskæftige cirka 730 medarbejdere på mange tyske anlæg og vil have et tæt samarbejde med Endress+Hausers produktcentre til at drive produktinnovation og opfylde den stigende markedsefterspørgsel, oplyser CEO, dr. Peter Selders, Endress+Hauser.

De seneste måneder har hundredvis af medarbejdere fra begge virksomheder forberedt sig på en glidende forretningsovergang. Nu er salgs- og serviceteams inden for gasmåling hos Endress+Hauser klar til at yde support, og endress.com afspejler det udvidede sortiment af produkter, løsninger og tjenester. Siden 1. januar har Endress+Hauser således udelukkende markedsført SICK's teknologi til gasanalyse og flowmåling på verdensplan.

DGtek A/S – Dansk Gasanalyse Teknik, som blev grundlagt i 1993 har siden 2003 været eneforhandler for SICK's Cleaner Industries-porteføljen i Danmark, Grønland og Færøerne - vil fortsætte med at repræsentere denne portefølje som Endress+Hausers repræsentative partner i tæt samarbejde med Endress+Hauser A/S. DGtek har igennem årene opbygget betydelig erfaring og ekspertise inden for avanceret gasanalyse, herunder løsninger til emissionskontrol, som støtter kunderne i at finde de rette løsninger til kundernes behov, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik