Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
I løbet af 2025 navigerede SKF gennem vedvarende svage markedsforhold og geopolitisk usikkerhed, herunder toldrelaterede påvirkninger. Samtidigt fortsatte processen med at udskille Automotive-forretningen. For hele året leveredes en robust justeret driftsmargin på 12,7 procent. Marginen for Industrial-forretningen blev forbedret, mens marginen for Automotive var relativt uændret i forhold til året før på trods af et svagt marked og ugunstige valutaeffekter, konstateres det.
  • I løbet af 2025 navigerede SKF gennem vedvarende svage markedsforhold og geopolitisk usikkerhed, herunder toldrelaterede påvirkninger. Samtidigt fortsatte processen med at udskille Automotive-forretningen. For hele året leveredes en robust justeret driftsmargin på 12,7 procent. Marginen for Industrial-forretningen blev forbedret, mens marginen for Automotive var relativt uændret i forhold til året før på trods af et svagt marked og ugunstige valutaeffekter, konstateres det.

30.01.2026, 16:44

SKF fortsætter industrivæksten

Svenske SKF fortsætter med at vækste i virksomhedens Industrial Business-segment, hvilket dog modsvares af en negativ udvikling i Automotive-segmentet. Den samlede vækst i virksomhedens fjerde kvartal-regnskab forblev neutral med et lidt mere positivt syn på Q1 2026.

Af: Thore Dam Mortensen


Drevet af organisk salgsvækst inden for industrien, men modsvaret af negativ efterspørgsel på markedet for automobilbilindustrien, landede salget hos SKF i fjerde kvartal på det, der svarer til 15,5 milliarder danske kroner

Dette er lig en samlet neutral organisk vækst, der var positivt påvirket af firmaets Industrial Business-segment, men modsvaredes af en negativ udvikling i Automotive-segmentet.

”I 4. kvartal og for hele året 2025 er jeg glad for at kunne konkludere, at vi har leveret et solidt resultat med en forbedret justeret driftsmargin i forhold til året før, trods udfordrende markeder. Ved at gennemføre vores strategi lægger vi grundlaget for langsigtet værdiskabelse," udtaler SKF CEO og præsident Rickard Gustafson.

Om det organiske salg i Industrial Business-segmentet uddyber han, at salget steg i relation til aerospace og brugen af magnetiske lejer i Europa, samt at toldrelaterede prisstigninger i Amerika bidrog positivt.

I Asien var den solide organiske vækst i Kina delvist drevet af en stærk afslutning på det industrielle distribution mod årets udgang, mens den volumenbaserede vækst i Indien fortsatte.

Om udviklingen i første kvartal 2026 vurderer CEO'en, at markedets efterspørgsel vil forblive på samme niveau som i fjerde kvartal.

Af den grund er forventningen, at det organiske salg vil styrkes en smule i forhold til sidste år, understøttet af mere gunstige sammenligningstal, konstaterer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik