
SKF har lanceret et Generative AI-assisteret værktøj døbt SKF Product Assistant med henblik på at hjælpe kunder med at få adgang til den helt rigtige tekniske information mere effektivt.
Det Generative AI-assisterede værktøj (Gen. AI), SKF Product Assitent, som nu er tilgængeligt på visse SKF-websider, reagerer på tekniske forespørgsler, leder brugerne til den nødvendige information og giver letforståelige resuméer.
Eksempelvis kan den hjælpe folk, der søger information ved hjælp af spørgsmål frem for søgeord.
Det kan være at besvare relativt enkle anmodninger som: 'hvad er dimensionen af et 6210-leje?'
Og håndtere mere komplekse forespørgsler såsom: "Hvad er forskellen mellem 6210 og 6210 N?" Så kan man finde informationen med det samme, påpeges det.
CTO og SVP Technology Development hos SKF Annika Ölme uddyber i den forbindelse, at det er et af de primære områder i virksomhedens teknologistrategi at levere software og digital indsigt, hvor anvendt Gen-AI således er et stort område.
Tidligere er flere digitale værktøjer lanceret med henblik på at hjælpe kunder med at vælge SKF-produkter, integrere dem i deres design eller beregne CO2-påvirkningen af forskellige produktvalg og designbeslutninger.
Værktøjet er udviklet af softwarespecialister og SKF-applikationsingeniører og overgår, fremhævres det. mulighederne hos de mere generelle store sprogmodeller (LLM'er, der anvendes af større offentlige AI-værktøj på internettet, red.), når det kommer til SKF-produktinformation, da det er fokuseret på at indfange den menneskelige logik, der er nødvendig for at forstå og besvare tekniske kundespørgsmål.
Lejeproducenten har allerede introduceret værktøjet på sine engelsksprogede websteder – herunder Storbritannien, USA, Indien og SKF Group. Næste år vil virksomheden se på at udvide denne mulighed til ikke-engelske websteder.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: