Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Der er tale om et strategisk initiativ, der er et klart udtryk for virksomhedens langsigtede engagement i den svenske industri og virksomhedens rolle som drivkraft for innovation og bæredygtig vækst, fremhæver SKF.
  • Der er tale om et strategisk initiativ, der er et klart udtryk for virksomhedens langsigtede engagement i den svenske industri og virksomhedens rolle som drivkraft for innovation og bæredygtig vækst, fremhæver SKF.

04.11.2025, 15:44

SKF investerer 170 millioner i Göteborg-produktion

SKF vælger nu at investerer det, der svarer til 170 millioner danske kroner med formålet at fortsætte automatiseringen og strømliningen af virksomhedens produktion af sfæriske rullelejer i Göteborg.

Af: Thore Dam Mortensen


Formålet med investeringen på 250 millioner svenske kroner - lig 170 millioner danske kroner - er at opnå forbedret fleksibilitet og højere produktionskapacitet.

Investeringen omfatter to fabriksområder og inkluderer produktionslinjer til sfæriske rullelejer med en ydre diameter på mellem 180 og 320 millimeter, mm, der primært er beregnet til stål- og mineindustrien. Hertil kommer sfæriske aksiale rullelejer i størrelserne 340 til 700 mm, som også benyttes i industrielle gearkasser og marineanvendelser blandt andet.

Produktionen af sfæriske rullelejer er primært beregnet til at dække behovene på det europæiske marked, mens kapaciteten på produktionslinjen for aksiale rullelejer forventes at dække behovene på det globale marked.

Begge produktionslinjer er nu i opstartsfasen og forventes at være fuldt operationelle i begyndelsen af første kvartal 2026.

Med den seneste automatiske opstillingsteknologi forventes omstillingstiden til nye lejeserier at blive reduceret med op til 80 procent, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at styrke fleksibiliteten på eftermarkedet yderligere, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik