
Det bliver Sofie Irgens som 17. februar tiltræder som Country President for Schneider Electric Danmark i stedet for Thomas Träger, der efter 16 år i ledende roller afløses på posten.
Schneider Electric Danmark meddeler, at Sofie Irgens er udnævnt til Country President, når hun 17. februar tager over i stillingen fra Thomas Träger, under hvis ledelse virksomhedens økonomiske resultater blevet mere end fordoblet igennem de seneste 16 år, som fra 17. februar overgår til en funktion som Senior Vice President for Business Transformation i Norden og Baltikum hos Schneider Electric.
Sofie Irgens medbringer til jobbet en tro på formålsdrevet ledelse, som har præget hele hendes karriere. Hun har tidligere stået i spidsen for transformationer i virksomheder som Danfoss, Vestas Offshore Wind og Velux, hvor hun har forenet teknologisk innovation med energieffektiveløsninger. Sofie er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
”Jeg er glad for at blive en del af en virksomhed, der har bæredygtighed som et kerneelement. Her vil jeg bygge videre på det arbejde, som medarbejdere og ledelsen allerede har opnået, og accelerere vores vækststrategi inden for elektrificering og energieffektive løsninger. Samtidig vil jeg styrke samarbejdet med kunder og partnere for at skabe bæredygtige resultater. Jeg tror på værdien af innovation og udvikling – det er måden, vi lærer og forbedrer os på, der definerer os. Som leder stræber jeg efter at skabe en kultur præget af tillid, respekt og høje ambitioner, hvor vi sammen når nye højder og viser omverdenen, hvad Schneider Electric Danmark kan,” siger Sofie Irgens.
Overdragelsen mellem Thomas Träger og Sofie Irgens er i gang, så Schneider Electric Danmarks strategi kan fortsættes uændret med digitalisering, elektrificering og energieffektivisering i fokus, fremhæves det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: