Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Frederik Teilfeldt Hansen, CEO & medstifter af MycoVolt, som kan frembringe solpaneler baseret på træsvampe.
  • Frederik Teilfeldt Hansen, CEO & medstifter af MycoVolt, som kan frembringe solpaneler baseret på træsvampe.

26.06.2025, 11:56

Solpaneler baseret på svampe

En AAU-idé kan gå hen og blive en grøn gamechanger. Det er den forskningsdrevne Startup MycoVolt i fuld gang med, idet man har udviklet grønne, fleksible solpaneler baseret på naturlige pigmenter udvundet fra træsvampe. 


En forskningsidé, som opstod ved Aalborg Universitet, AAU, og i dag supporteres af AAU Innovation som samarbejdspartner for det forskningsdrevne Startup MycoVolt, er i fuld gang med at udvikle grønne, fleksible solpaneler, der baseret på naturlige pigmenter udvundet fra træsvampe. 

Disse paneler kan sprøjtemales, er ultra-fleksible og perfekte til mikroelektronik såsom IoT-enheder og satellitter, hvor lav vægt og decentral energiproduktion er afgørende, fremhæver Frederik Teilfeldt Hansen, der er CEO og medstifter af MycoVolt, og som sammen med flere forskere og syv bioteknologi-studerende fra AAU, nu står med en løsning, som både er grønt, bæredygtigt, og som er lokalt producerbart, næsten uanset hvor solen skinner.

Hvor traditionelle solpaneler ofte kræver tunge materialer og komplekse globale forsyningskæder, sigter MycoVolt således højt med deres alternativt – som samtidig vil bidrage til at mindske afhængigheden af udenlandske råmaterialer, når det skal anvendes i Danmark, påpeger Frederik Teilfeldt Hansen:

"I Danmark har vi ikke adgang til tunge mineraler – men vi har masser af svampe. At hacke naturens egne kemiske processer er en fantastisk udfordring," fortæller Frederik Teilfeldt Hansen.

 

Ved hjælp af avanceret CRISPR-teknologi har teamet overført gener fra svampe, der producerer det unikke pigment Xylindein, til industri-gær. Det baner vejen for en skalerbar, biobaseret produktion af solpaneler med et markant lavere CO2-aftryk, påpeges det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik