Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Ved Granby Pack i Nykøbing Falster udvikles de specialproducerede emballageløsninger.
  • Ved Granby Pack i Nykøbing Falster udvikles de specialproducerede emballageløsninger.

18.08.2026, 07:32

Specialproducerede emballageløsninger

For Granby Pack A/S er omdrejningspunktet emballageløsninger, der tilpasses det enkelte produkt og de krav, som transport, dokumentation og håndtering stiller.


Emballageløsninger skal beskytte producentens værdifulde produkter mod stød, vibrationer, fugt og belastninger under transport, samtidig med at løsningen kan bidrage til en mere effektiv logistik og et lavere materialeforbrug, fremhæver man hos Nykøbing F.-baserede Granby Pack, hvor der  udvikles specialproducerede emballageløsninger, der tilpasses det enkelte produkt og de krav, som transport, dokumentation og håndtering stiller

Granby Pack designer emballageløsninger med udgangspunkt i det enkelte produkts størrelse, vægt, skrøbelighed og transportforløb. Uanset om der er tale om følsomt elektronikudstyr, medicotekniske produkter, tunge maskinkomponenter eller eksklusive designprodukter, udvikles emballagen med optimal beskyttelse og sikker transport i fokus, fremhæver virksomheden, som der arbejder tæt sammen med kunden gennem hele processen – fra de første idéer og analyser til færdig testet og dokumenteret emballage. Resultatet er en løsning, der både beskytter produktet og understøtter en effektiv værdikæde, understreges det.

Sortimentet omfatter blandt andet krydsfiner, massivt træ, papemballage, egentlig eksportemballage, specialkasser såvel som transportkasser, hvor materialerne udvælges ud fra krav til styrke, vægt, transportform og destination. Til eksport anvendes blandt andet varmebehandlet træ i henhold til ISPM15, mens krydsfiner og pap ofte vælges til løsninger, hvor lav vægt og høj styrke skal kombineres. Mange materialer er desuden FSC-certificerede, hvilket giver dokumentation for ansvarligt skovbrug.

Producenten udvikler også skræddersyet inderemballage i blandt andet formskåret skum, papindsats, folieløsninger eller specialtilpassede fikseringssystemer, idet inderemballagen ligeledes konstrueres specifikt til det enkelte produkt og derved reducerer risikoen for transportskader, samtidig med at materialeforbruget kan optimeres. Til højteknologiske produkter anvendes blandt andet genanvendt certificeret skum, der både beskytter produktet og understøtter virksomheders bæredygtighedsmål.

For mange virksomheder er dokumentation blevet lige så vigtig som selve emballagen. Derfor kan Granby Packs løsninger testes i virksomhedens eget Granby Lab, som er et ISTA-certificeret testcenter. Her udsættes emballagen for realistiske påvirkninger som vibrationer, stød, tryk og fugt, så løsningen dokumenteres, før produktet sendes ud i verden.

Den systematiske testproces giver større sikkerhed i hele forsyningskæden og reducerer risikoen for transportskader, reklamationer og unødige omkostninger.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik