Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Parker lancerer Transair Piping Designer-webapp, der forbedrer nøjagtighed og effektivitet i designprocessen.
  • Parker lancerer Transair Piping Designer-webapp, der forbedrer nøjagtighed og effektivitet i designprocessen.

02.07.2025, 08:18

Strømlinede processer med Parker-webapp

Parker Hannifin introducerer med Transair Piping Designer en webapp, der er designet til at strømline processen med at designe og specificere Transairs rørføringsnetværk til trykluft, hvilket letter arbejdet og sikre større effektivitet.


Transair Piping Designer-webapplikationen tilbyder tekniske funktioner, der forbedrer designprocessen. Brugerne kan drage fordel af funktioner til 2D- og 3D-gengivelse og visualisere deres netværksdesign, så der opnås en omfattende forståelse af komponenternes layout og indbyrdes rumlige relationer forud for installation. Denne funktion optimerer nøjagtigheden og medvirker til at identificere mulige designfejl tidligt i processen, fremhæver Olivier Gangloff, der er Transair Piping Systems Application Engineer.

Når brugerne åbner et projekt, starter en vejledning, hvor de bliver bedt om at indtaste vigtige netværkskarakteristika (via dimensioneringsfunktionen), for eksempel kompressoreffekt, ønsket flowhastighed, tryk, netværkslængde, antal brugssteder, antal netværksringe og specifikationer for kompressorrum. Disse oplysninger sætter værktøjet i stand til at forhåndsvælge tekniske specifikationer og designmuligheder, herunder netværksdiametre, tilslutningstyper, foruddefinerede sæt, netværksudfald og relevant tilbehør, hvilket gør det meget nemmere at designe rørføringsnetværk.

Transair Piping Designer leverer trinvis vejledning gennem hele designprocessen og tilføjer automatisk nødvendige komponenter, som eksempelvis knæfittings, når en rørledning designes.

Derudover giver værktøjet brugerne mulighed for at uploade en kundes PDF-tegning og skalere den hensigtsmæssigt, så Transair-netværket kan tegnes direkte på det samme dokument (blueprinting). Denne integration af eksisterende planer forbedrer samarbejdet og nøjagtigheden i projektets udførelse. Brugerne kan også eksportere en omfattende dataoversigt – inklusive noter til dimensioneringsberegninger, tegninger og styklister (BOM) – på ethvert trin i tilbudsprocessen, hvilket får kommunikationen mellem kunder og stakeholdere til at glide lettere.

Transair Piping Designer garanterer ajourførte oplysninger takket være forbindelserne til Parkers øvrige digitale platforme, herunder MyParker. Denne integration sikrer, at brugerne kan få adgang til de seneste produktspecifikationer, lagerstatus og priser, så der kan træffes informerede beslutninger i hele design- og tilbudsprocessen, fastslår Olivier Gangloff, 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik