
23.02.2026, 11:46
Hans Følsgaard A/S har aktuelt sendt Mitsubishi Electrics seneste MelServo MR-J5-serie af TSN-kompatible servodrev på markedet.
Følsgaard imødekommer med MelServo MR-J5-serien af TSN-kompakte servodrev tidens krav om øget præcision og ydelse i multiakse-synkroniserede systemer, fremhæver firmaet, der er mange-årig forhandler af Mitsubishi Electric.
”TSN” – eller i sin fulde længde time-sensitive network - har til formål at sikre synkronisering på tværs af samtlige konnekterede produkter i et (industrielt) netværk. Det tidsfølsomme i begrebet skyldes, at der i mange moderne proces- og automationsanlæg, hvor flere motorer, drev, conveyors og robotter skal udføre samtidige opgaver, ikke må opstå sammenstød med skader på maskineri og de menneskelige operatører i særdeleshed.
Det er ikke mindst inden for brancher som fødevarer, Life Science og trykte applikationer, at TSN vinder frem. Det medfører også en stigende intelligens i drevene, og MR-J5 serien er da også udstyret med en række sikkerhedsfunktioner som standard, ligesom embeddede forebyggende vedligeholdsfunktioner øger drevenes produktivitet og tilgængelighed.
Med det tilhørende MelServo J5 Motion-modul i serien, er brugeren i stand til at synkronisere op til 256 akser i et givent system med en frekvensrespons på 3,5 kiloHertz. Med den højere ydelse medfører ikke mere arbejde eller et mre komplekst setup af systemet. En integreret Quick Tuning-funktion genererer automatisk alle gain-værdier på kun 0,3 sekunder, hvorefter en tilsluttet maskine eller motor er klar til funktion.
En væsentlig årsag til den høje ydelse i multiakse-servosystemer ligger i integrationen af CC-Link IE TSN-teknologien, hvorunder også sikkerhedskomponenter bliver integreret i netværket på samme måde som inverterer HMI’er og systemets I/O’er. Protokoller som EtherCAT og andre er også understøttet af de nye MelServo MR-J5 drev.
Bag de embeddede funktioner til forebyggende vedligehold finder man Mitsubishi Electric Maisart AI-teknologi. Med AI kan man bedre udføre beregninger af behovet for planlagt vedligeholdsarbejde, og servoerne kan selv detektere ældning af de mekaniske komponenter og give alarm i god tid, før vedligehold faktisk er påkrævet.
Fortrådningen af MelServo MR-J5 serien er desuden gjort enkel med ét fælles kabel for encoder, forsyning og elektromagnetisk bremse, fremhøver Følsgaard. Alt tilsluttes med en latchende one-touch-konnektor, der fjerner behovet for skrueforbindelser. En indbygget 26-bit absolut encoder giver 67 millioner pulser pr. omdrejning og dermed en yderst præcis positionsstyring i selv krævende applikationer. Der er ikke behov for et internt batteri i servoen, hvilket bidrager yderligere til at holde vedligeholdsomkostningerne nede.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: