Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Dansk Overpumpnings hidtidige aktiviteter videreføres nu i Sulzer-regi.
  • Dansk Overpumpnings hidtidige aktiviteter videreføres nu i Sulzer-regi.

03.12.2025, 16:34

Sulzer-vækststrategi understøttes af dansk opkøb

Sulzers Flow Division omfatter nu også Dansk Overpumpning A/S, der senest har været ledet af  Sarah Viborg, som nu indtræder i en stilling som chef for koncernens Rental Solutions Denmark.


Dansk Overpumpning er nu en del af Sulzers europæiske udlejningsplatform.

"Denne overtagelse er mere end strategisk, den er en historie om formål og vækst. Dansk Overpumpnings rødder i samfundets modstandsdygtighed og virksomhedens stærke driftsmæssige kapacitet gør den til et perfekt match for Sulzers udlejningsambitioner i Norden," fortæller direktør for Sulzers Flow Division Mathias Pruessing.

Overtagelsen ventes således at styrke Sulzers Rental Solutions, der leverer konstruerede midlertidige løsninger til kritiske behov inden for pumpning, beluftning og vandbehandling på tværs af kommunale og industrielle anvendelser, og indsat som  chef for koncernens Rental Solutions Denmark er således Dansk Overpumpning hidtidige leder  Sarah Viborg.

Her kombineres Sulzers udstyr med lokal serviceekspertise, som omfatter tilbuddet Bypass Pumping, Mobile Treatment og Air for Rent (containeriserede HST-turbokompressorer). Desuden vil man kunne trække på en række strategisk placerede hubs over det øvrige Europa, og levere driftssikre og bæredygtige udlejningsløsninger, der holder driften kørende under vedligehold, opgraderinger eller nødsituationer, fremhæver Sulzer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik