Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
CEO og medstifter Casper Hansen glæder sig over, at Technicon nu også har en base i USA, hvor man vil bistå Life Science- og pharmavirksomheder i det nordamerikanske.
  • CEO og medstifter Casper Hansen glæder sig over, at Technicon nu også har en base i USA, hvor man vil bistå Life Science- og pharmavirksomheder i det nordamerikanske.

22.10.2026, 07:04

Technicon retter blikket mod USA

Med etableringen af Technicon Inc. og introduktionen af en amerikansk hjemmeside, tager Technicon fra Hobro nu et skridt ind på verdens største pharmamarked.


Som et led i Technicon A/S' langsigtede internationale vækststrategi etableres nu et amerikansk selskab, der naturligt vil bistå nordamerikanske Life Science- og pharmavirksomheder.

"USA er verdens største pharmamarked, og netop nu investeres der massivt i at udbygge medicinproduktionen på amerikansk jord. Mange af vores nuværende og potentielle globale kunder og samarbejdspartnere vil udvide deres amerikanske kapacitet i disse år. Derfor er tidspunktet rigtigt for os at være til stede lokalt, tæt på kunderne og deres projekter," siger Technicon-CEO Casper Hansen, der også er medstifter af selskabet.

Virksomheden har specialiseret sig i den komplekse, GxP-kritiske automation og integration, hvor kravene til renhed, dokumentation og stabilitet er højest, og hvor standardløsninger ikke slår til – fra automatiseret kvalitetskontrol og kontaminationskontrol til aseptisk produktion, fortæller Casper Hansen:

"Vi har ekspertisen i at tage ansvaret for den komplekse, GxP-kritiske integration, hvor robotter, vision, data og validering skal spille sammen fra dag ét. I stedet for at konkurrere med maskinbyggere indgår vi i strategiske partnerskaber med de bedste i markedet".  

"Det er ved at kombinere de bedste specialistkompetencer at vi skaber værdi for kunderne. Vi er overbevist om at ekspertise, specialist-knowhow og evnen til at kombinere Cutting Edge-teknologi, digitalisering og ingeniørviden er det, Life Science industrien i stigende grad efterspørger. Det er vores forretningsfilosofi: uanset om vores kunder ligger i Europa, Asien, Syd- eller Nordamerika," siger Casper Hansen.

For at fremme bæredygtigheden inden for robotverdenen, tilbyder Technicon at levere løsninger i grønt stål, og derved medvirke til et mindre CO2-udslip, fremhæver virksomheden, der forud for etableringen har trukket på DI's USA-team, der har været med til at omsætte vækstambitionerne til konkret og operationel forretningsplan. Samarbejdet har givet Technicon et klart billede af markedspotentialet, pris- og konkurrenceforholdene, Transfer Pricing og de kanaler, Technicon skal vokse igennem med mere.

I stedet for en spredt indsats, målretter Technicon således kræfterne fra start om de fem store pharma-hubs på den amerikanske østkyst, hvor nogle af verdens største medicinalvirksomheder har produktion; Boston (i Massachusetts), New Jersey (Pennsylvania), Maryland (Washington D.C.), Raleigh (North Carolina) og Indianapolis (Indiana).


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik