Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
TEC-underviser på automatik Torben Rysse ses her under en af dagens mange rundvisninger i forbindelse med mandagens åbent hus-arrangement i de større og udvidede rammer ved TEC Hvidovre.
  • TEC-underviser på automatik Torben Rysse ses her under en af dagens mange rundvisninger i forbindelse med mandagens åbent hus-arrangement i de større og udvidede rammer ved TEC Hvidovre.

31.03.2025, 14:28

Udvidede rammer ved TEC Hvidovre

På den sidste dag i marts, efter at have afsluttet et hold færdiguddannede i sidste uge, var der åbent hus i TEC Hvidovre-rammerne for automations- og elevatoruddannelserne, som i år har fået markant udvidede rammer, og mulighed for mere samarbejde på tværs af flere uddannelser.


En række gæster har mandag formiddag været forbi lokalerne for  automations- og elevatoruddannelserne ved TEC Hvidovre, der havde inviteret til åbent hus, med rundvisning i de udvidede faciliteter, orientering om uddannelserne samt ikke mindst muligheden for at netværke med øvrige fra henholdsvis automations- og procesindustrierne såvel som elevatorbranchen.

Netop elevatoruddannelsen har fået et løft gennem aktuelle investeringer, som naturligt var i fokus, men også i de øvrige faciliteter var der kommet mere ind, og rammerne er nu skabt med det rette flow mellem de forskellige uddannelseshold, så man både kan have elever på det indledende forløb, samt på H2, H3 og det afsluttende H4-skoleforløb samtidigt, som det også har været i de første ti uger af året, hvor rammerne har været indtaget af elever.

Ud over, at det er mere rummelige og moderne rammer, så er der også sket en styrkelse af eksempelvis undervisningsfaciliteterne for kommende automatiktekniker på fejlfindingssiden, som i sidste ende udgør 50 procent af det afsluttende forløb, fortalte en af uddannelsesstedets undervisere, Torben Rysse fra Automatik-delen, som var en af flere, som viste dagens besøgende rundt.

Han pegede på en rundtur også på, at der er skabt bedre mulighed for at arbejde lidt på tværs af faciliteterne, så eksempelvis hydraulik-forløb kan matches med faciliteterne for elevatoruddannelserne, og omvendt, så man får et godt indtryk af hvor hydraulik anvendes, og hvordan det virker.

De mange besøgende fra virksomheder fik også en opfordring til at dukke op den 15. maj, når der holdes Karrieredag, hvor der vil være gode muligheder for at finde lærlinge, og den opfordring er hermed givet videre, idet interesserede kan høre mere om Karrieredag hos lærepladskonsulent Anne Mette Bøgedal ved TEC Hvidovre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik