Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Der er nu flere tilslutningsmuligheder i serien af SensoControl-controllere fra Parker.
  • Der er nu flere tilslutningsmuligheder i serien af SensoControl-controllere fra Parker.

30.04.2026, 14:06

Udvidede SensoControl-controllere

Parkers serie af SensoControl-controllere er blevet udvidet og omfatter nu også moderne tilslutningsmuligheder og standardisering, fremhæver Parker Hannifin.


Parker har netop præsenteret udvidelsen af producentens SensoControl-portefølje, som nu også omfatter en generation af controllere og kontakter til de seneste moderne tislutningsmuligheder. 

Med udvidelsen styrker man sig inden for intelligent overvågning og kontrol til hydrauliske og industrielle applikationer inden for bilindustriproduktion, tunge landbrugsmaskiner og energiproduktion, påpeges det i forbindelse med den opdaterede serie af controllere.

Alle controllere er designet og produceret i Tyskland, hvor producenten har opbygget mere end 20 års erfaring med SensoControl-produkter i ryggen, fremhæver produktchef Konstantin Reichtner, Parker Hannifin:

"Den nyeste serie af SensoControl-controllere leverer hurtigere svartider samt større nøjagtighed og bringer målinger op på et helt nyt niveau. Med IO-Link i alle versioner og en ny 0-10 V-mulighed giver vi vores kunder en moderne, fleksibel platform, der sikrer en mere enkel integration og understøtter globale maskinkoncepter," fastslår Konstantin Reichtner.  

SensoControl omfatter efter udvidelsen fire varianter; SCLTSDI, SCLSDI, SCTSDI og SCTSDI-Modular, der dækker en vifte af overvågningsopgaver inden for tryk, niveau, temperatur og procesovervågning, fra kompakt selvstændig brug til modulopbyggede, skalerbare systemdesign. 

Alle varianter har en fælles standardiseret platform med VDMA-baseret menunavigation, harmoniserede parameterstrukturer og IO-Link som standard, hvilket gør det nemmere for OEM'er og slutbrugere at implementere ensartede, fremtidssikre arkitekturer. Parallelt sikrer den ekstra 0 til 10 Volt-udgang mulighed for nem integration i etablerede analoge systemer, mens det robuste design i industriel kvalitet på tværs af hele sortimentet muliggør pålidelig drift i forskellige applikationer og på markeder i hele verden. 

SCLTSDI er en kombineret kontakt til digitalt niveau og temperatur med IO-Link, flere sondelængder på op til 1.000 millimeter og analog udgang (0 til 20/4 til 20 milliAmpere) plus 0 til 10 Volt-udgang, der giver en fleksibel tankovervågning, fremhæver Konstantin Reichtner. Han fremhæver produktet til industrielle og mobile hydrauliktanke, hvor niveau såvel som temperatur skal overvåges præcist i en enkelt kompakt enhed. 

SCLSDI er en udelukkende digital niveauafbryder med IO-link, forskellige installationslængder og valgfri analog/0 til 10 Volt-udgang, der giver en omkostningseffektiv løsning, som er nem at integrere, når temperaturen måles separat – eksempelvis ved distribution, i OEM-maskiner og i energiproduktionsbeholdere, hvor enkel, pålidelig niveauregistrering er altafgørende. 

SCTSDI er en digital temperaturkontakt med integreret sonde i flere længder, IO-Link og hurtig, præcis temperaturovervågning til direkte installation i processen. Det robuste industrielle design bidrager til at sikre stabil drift i applikationer som luft- og gaskompressorer, industrielle maskiner og teststande til biler, hvor nøjagtig, dynamisk temperaturregulering er vigtigt. SCTSDI-Modular er en modulopbygget temperaturkontakt til PT1000-sensorer, der tilbyder et bredt temperaturområde, et kompakt IP67-hus og IO-Link-tilslutning til robust, decentraliseret temperaturstyring. Denne modulære tilgang understøtter fleksibel integration i landbrugs- og mobiludstyr samt distribueret termisk styring i energiproduktion og større industrielle systemer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik