Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Emerson Project Beyond tilbyder stadig flere tilpassede AI-porteføljer også til brug i kritiske industrier, fremhæver producenten.
  • Emerson Project Beyond tilbyder stadig flere tilpassede AI-porteføljer også til brug i kritiske industrier, fremhæver producenten.

06.06.2025, 10:42

Udvidet AI-portefølje fra Emerson

Emersons har udvidet firmaets i forvejen omfattende AI-portefølje, gennem overtagelsen af Aspen Technology. Målsætningen er inden for stort set alle industrier at kunne levere optimeret automation med de implementerede AI-løsninger, fremhæves det.


Emerson tackler udfordringerne med generativ kunstig intelligens, GenAI, med en AI-portefølje med lokale modeller, der har indbygget viden og vejledning, der er baseret på de første principper, og derved minimerer risikoen for, at værktøjerne genererer de umulige, urealistiske og usikre resultater. Udnyttelse af lokale, tilpassede, branchespecifikke modeller giver mere pålidelige resultater, lettere fortolkning og eliminering af behovet for at eksponere følsomme data til offentlige cloud-arkitekturer, fremhæver COO Ram Krishnan, Emerson:

"Generiske store sprogmodeller er nødvendige for AI, men de er utilstrækkelige til et eksisterende kritisk industrianlæg, der ikke har råd til upålidelige eller usikre resultater. Emersons løsninger udnytter industriel AI, der bygger på årtiers brancheekspertise og førsteprincipsbegrænsninger, til at levere korrekt, handlingsorienteret vejledning, som brugerne kan regne med til at træffe bedre drifts- og forretningsbeslutninger, der sikkert og hurtigt vil give konkurrencefordele," understreger Ram Krishnan.

Senest gennem Emersons AspenTech Optiplant AI Equipment Layout, hvor man udnytter GenAI til hurtigt og nemt at give flere levedygtige designmuligheder for greenfield- og brownfield-anlæg. Brugerne oplyser deres krav til AI, som hurtigt præsenterer flere muligheder for at opfylde dem, så ingeniørerne mere effektivt kan vælge layouts, der ikke kun er egnede til ydeevne, men også opfylder yderligere ikke-funktionelle krav såsom bufferzoner, sikkerhed med mere, fremhæves det.

DeltaV Revamp bruger AI til at fremskynde en lavrisikoovergang af ældre kontrol- og sikkerhedssystemkonfiguration til et moderne DeltaV-system, baseret på data indsamlet fra tusindvis af moderniseringsprojekter på tværs af adskellige brancher. AI-værktøjerne i Emersons DeltaV Revamp analyserer oplysninger fra hver opdatering af styresystemet for yderligere at forbedre kernedatabasen og dermed øge hastigheden, nøjagtigheden og smidigheden ved hver modernisering.

Andre virtuelle rådgivere, som dem, der er indbygget i Emersons Ovation 4.0 Automation Platform og Guardian Digital Platform, giver brugerne de værktøjer, de har brug for til visuelt at oversætte og forenkle komplekse problemer, så det er nemt at forstå, hvad der sker i kontrolsystemet, understreger Ram Krishnan:

"Emerson er den eneste virksomhed med den brede vifte af domæneekspertise, dyb lagring af førsteprincipmodeller, et stort udvalg af tilpassede teknologiløsninger, og en historik med branchededikeret innovation, der er nødvendig for at levere industrielle AI-værktøjer, som moderne producenter kan stole på i et kritisk miljø. Med Emersons ekspertise, data og Boundless Automation-vision er vi perfekt positioneret til at fremme AI-løsninger, der rent faktisk holder, hvad de lover," fastslår Krishnan

Nu følger Project Beyond, som er en OT-parat digital platform, der vil implementere og administrere Emersons pakke af yderligere AI-applikationer og -modeller på tværs af en række forskellige automatiseringsmiljøer - embedded, edge og cloud - for at frigøre fleksibilitet, sikkerhed, bæredygtighed og ydeevne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik