
09.09.2026, 09:32
Ventilationskataloget er et gratis, digitalt beslutningsstøtteværktøj, som kortlægger og sammenligner en lang række forskellige ventilationsløsninger baseret på den specifikke bygnings opførelsesår og konstruktion, med data opbygget på grundige analyser af dansk byggeskik-udvikling igennem mere end 100 år.
Det gratis onlineværktøj Ventilationskataloget introduceres for at hjælpe boligforeninger, rådgivere og installatører med at vælge ventilationsløsninger ved renovering. Værktøjet sammenligner løsningerne på energiforbrug, driftsøkonomi og klimabelastning ud fra livscyklusvurderinger, LCA.
"Værktøjet skal hjælpe alt fra rådgivere og entreprenører til bygningsejere og bestyrelser med at træffe et kvalificeret og langsigtet valg, når de fornyer ventilationen i etageboliger. Ved at indtaste ejendommens opførelsesår og tilpasse simple parametre for bygningen, præsenterer værktøjet de reelt realiserbare løsninger og fremhæver både styrker, svagheder og "gule flag" – som fx krav om brandmæssige dispensationer," fortæller projektleder Jakob Wulff Andersen, Teknologisk Institut, som sammen med BUILD (Aalborg Universitet), DAB Lejerbo, KAB samt brancheorganisationerne FAV og VELTEK, står bag projektet, der er støttet af Realdania.
Værtkøjet tager højde for de eksisterende føringsveje (som gamle skorstene og aftrækskanaler) i fire definerede historiske byggeperioder fra 1900 til 2000.
Løsningerne vurderes og sammenlignes på fem parametre: klimabelastning, totaløkonomi, energiforbrug, pladsoptag og indeklima. Herunder luftkvalitet, temperatur/træk og støj. Beregningerne for klima og økonomi tager udgangspunkt i løsningernes samlede levetid på 50 år, LCA og LCC. Dermed kan beboerforeninger og rådgivere tale ud fra de samme konkrete, uvildige fakta, fremhæver projektpartnerne.
Det digitale værktøj er frit tilgængeligt for alle interesserede, og kan tilgås her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: