Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
I Herning vises blandt andet base-linje af strømforsyninger for driftssikker og kompakt løsning til styringstavlen, oplyser WAGO.
  • I Herning vises blandt andet base-linje af strømforsyninger for driftssikker og kompakt løsning til styringstavlen, oplyser WAGO.

04.08.2025, 14:46

WAGO base-linje af strømforsyninger sikrer driften

I hal E på årets industrimesse i Herning, som holdes 30. september til 2. oktober, vil WAGO Denmark A/S blandt andet slå et slag for den aktuelt lancerede base-linje af strømforsyninger.


Det aktuelt udvidede sortiment af strømforsyninger, i den såkaldte base-linje, er udviklet for at øge pålidelighed, enkelhed og økonomi, fremhæver WAGO Denmark, som vil stile skarpt på serien, i forbindelse med HI 2025-messen i Herning.

Base-linjen består af enkeltfase strømforsyninger med udgangsstrømme på 5, 10 og 20 Ampere. Det giver fleksibilitet til både små og mellemstore installationer, hvad enten det er i styretavler til bygningsautomation eller i maskinstyring, påpeges det videre.

Serien er designet med et slankt og pladsbesparende format, der gør den nem at integrere i eksisterende systemer, ligesom strømforsyningerne byder på høj driftssikkerhed og er udstyret med nødvendige beskyttelsesfunktioner som kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse. 

Med base-linjen har WAGO således tilstræbt en økonomisk strømforsyningsløsning, der kombinerer det nødvendige med det pålidelige, og derfor anbefaler producenten serien til projekter, hvor der er behov for en grundlæggende og effektiv strømforsyning uden ekstra funktioner – men hvor kvaliteten stadig er i top.

På standen i hal E vil på HI 2025 også blive vist blandt andet Web Panel 400-serien af HMI-paneler, PFC300-PLC'en og Compact Controller 100 hos WAGO.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik