
16.10.2025, 10:18
Kuka Nordic AB meddeler, at man har tilføjet rækken af systempartnere med Xio fra Skovlund nær Billund, der primært gør sig i logistik- og automationsløsninger.
Kuka Nordic har indgået et strategisk partnerskab med den danske automationsvirksomhed XIO, som primært udvikler logistik- og automationsløsninger, og herunder specialudviklet automationsudstyr til produktion af insektprotein, inklusive intralogistik, palletering og end-of-line-automation.
"Vi er meget glade for at kunne byde XIO velkommen som ny systempartner og ser frem til samarbejdet. XIO leverer teknisk avancerede løsninger, der også egner sig til komplekse produktionsmiljøer. Deres tekniske tilgang passer godt ind i vores netværk af systempartnere," siger Sales Director General Industry Kim Reeslev, Kuka Nordic.
Xio ejes af Skov A/S, og er således en del af Big Dutchman Group, der er en af verdens førende leverandører af innovative løsninger til landbruget.
Kuka Nordic opnår med partnerskabet således at styrke sit netværk af systempartnere, der kan levere fremtidssikrede løsninger, fremhæver Kim Reslev, mens Xio, ifølge virksomhedens CSO Kim Kildahl Poulsen opnår adgang til global ekspertise på robotdelen.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: