Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
EvodiaBio har ved hjælp af gær og præcisionsfermentering udviklet en teknologi, der kan fremstille bæredygtige aromaer, som skaber smagen af humle.
  • EvodiaBio har ved hjælp af gær og præcisionsfermentering udviklet en teknologi, der kan fremstille bæredygtige aromaer, som skaber smagen af humle.

11.06.2024, 07:02

EvodiaBio henter millioninvestering

Startup-virksomheden EvodiaBio har rejst en investering på 50 millioner kroner fra blandt andet EIFO og March Group. Den friske kapital skal bruges til både kommercialisering af den danske virksomheds teknologi og ekspansion inden for bæredygtige aromaer.


En banebrydende og mere bæredygtig metode til at producere naturlige aromaer er grundstenen i EvodiaBios teknologi. Den kan forbedre smagen af alkoholfri øl, mens forbruget af naturens ressourcer og CO2-udledningen mindskes. Med ekstra kapital i ryggen går selskabet målrettet efter at blive globalt førende indenfor bæredygtig aromaudvikling til fødevareindustrien, fortæller EvodiaBio-CEO Camilla Fenneberg:

“Vi er utroligt stolte over at have opnået denne milepæl. Denne finansieringsrunde er et vigtigt skridt mod vores vision om at revolutionere fødevareindustrien med bæredygtige og innovative løsninger. Med støtte fra vores investorer og det stærke hold, vi har samlet, er vi klar til at tage EvodiaBio til nye højder og sætte et markant aftryk på den globale scene,” siger Camilla Fenneberg.

Bag EvodiaBio står nu et syndikat af investorer bestående af Nordic Foodtech VC, det tyske smagshus Symrise, PINC - Pauligs venture arm, Thia Ventures VC, Newtree Impact, Ananke Ventures Limited, EIFO og March Group. EvodiaBio, der blev stiftet for kun tre år siden, modtog i det tidlige stadie 14 millioner kroner i finansiel støtte fra danske BioInnovation Institute, der er stiftet af Novo Nordisk Fonden.

Hos statens investeringsfond ser man stort potentiale i selskaber, der som EvodiaBio arbejder for grøn omstilling:

“Vi er glade for et kunne støtte den videre udvikling af det danske biosolutionsmiljø, som står stærkt internationalt. Det er afgørende, at vi bidrager med risikovillig kapital, så avanceret forskning fra universiteterne kan kommercialiseres og skabe grøn omstilling, som EvodiaBio kan bane vejen for. Vi ser stort potentiale i deres innovative produkt, som det stærke team bag virksomheden kan bære langt, og vi er glade for opbakningen fra de internationale investorer,” siger Invetsment Manager Green Transition Johan Bitsch Nielsen, EIFO.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik